9.2 Erindring: Ribe i 1870erne
Christian Vilhelm Balslev blev født i Ribe i 1860. Hans far var biskop i byen, og barndomshjemmet var derfor den daværende bispegård ”Tårnborg” i Puggårdsgade. Hans erindringer om barndommen i Ribe blev offentliggjort i 1929, og giver et billede af stemningen i Ribe i årene umiddelbart efter anlæggelsen af Esbjerg Havn.
Kilde:
Den tid, da mine kammerater og jeg gik i Ribe Latinskole[1] - årene mellem 1870 og 1880 - kan i flere henseender betragtes som en overgangstid både for byen og for skolen.
Ribe, som ved freden 1864 havde mistet en stor del af sit opland, stod stille uden forretningsliv og uden at vokse. De gamle købmandshuse (Quedens, Bøggild osv.) stod på solide fødder, men ingen ny af betydning opstod. En undtagelse gjorde dog anlægget af Giørtz’s Fabrikker[2], der bragte et liv af en ny slags ind i byen, samtidig med at fabrikantens elegante villa, just fordi den var den eneste i sin slags, var genstand for megen beundring. Ribe lå i en afkrog af landet uden jernbaneforbindelse med det øvrige Danmark. Først i 1875 åbnedes Brammingebanen, der gjorde ende på diligencekørselen[3], som indtil for få år siden gik lige til Kolding. …
De mange gamle huse gav byen et interessant præg, og næsten ingen ny rejste sig ved deres side, og stadens ærværdighed forøgedes ved de gamle indskrifter, som heldigvis står der endnu og på latin eller dansk vidner om svundne tiders gudsfrygt … De mange nyere mindetavler skyldes en ærbødighed for minderne, som man dengang ikke mærkede meget til.
Men midt i den uanselige lille by med dens krumme gader og mange storkereder knejsede der to gamle kirker – ”store kirke” og ”lille kirke”, og vest for byen lå den smukke grønne Slotsbanke med de rørbevoksede grave om, og dette gav byen en ærværdighed og en poesi, som hævede den langt over andre småkøbstæder af samme størrelse. Stærkest virkede naturligvis Domkirken med sit mægtige tårn, der kunne ses mange mil borte, og fra hvis top man kunne se ned i alle gaderne og i sin egen have og følge åens løb fra øst for Seem ind gennem byen forbi møllerne og Skibbroen ud gennem de grønne enge til holmene og Vesterhavet. Også langt ind i Sønderjylland kunne vi se over den nære grænse. Kirken selv stod i den gamle skikkelse, hårdt medtaget af vind og vejr, især på sydsiden og vestgavlen, men dog herlig og majestætisk både udvendig og indvendig. Jeg har ofte med undren tænkt på, at der – så vidt jeg ved – aldrig i min tid blev gjort noget forsøg på at give os skoledisciple[4] sans for dens skønhed og indsigt i dens stil og historie.
Og nu livet i byen? Ja det gik vel som i de fleste andre små danske provinsbyer, selv om folk i Ribe så ned på nabobyen Varde og – måske på grund af Ribes ælde, måske på grund af dens store embedsstand og stilling som stiftsby[5] og latinskoleby – følte sig hævet over den voksende nabo.
[1] Ribe Latinskole: Skolen blev senere til gymnasiet Ribe Katedralskole, men i 1870’erne gik også yngre drenge på skolen.
[2] Giørtz’s Fabrikker: Balthazar Giørtz’ bomuldsfrabrik i Sct. Nicolajgade. Hans villa lå overfor (det nuværende Ribe Kunstmuseum).
[3] Diligencekørselen: Persontransport med hestevogn.
[4] Skoledisciple: Elever på latinskolen.
[5] Stiftsby: Biskoppen i Ribe var leder af hele Ribe Stift, det vil sige at kirkens forhold i en stor del af Jylland blev administreret i Ribe.
Let moderniseret uddrag af Vilhelm Balslev: ”Erindringer fra halvfjerdsernes Ribe” s. 128-135 i Ripenserbladet december 1929.
