8.3 Fra historiebogen: Bramming – en stationsbys fødsel

Bramming opstod omkring den nyanlagte station, men de første 20 år gik udviklingen kun langsomt. I den nedenstående tekst forklarer etnologen Peter Dragsbo, hvordan byens vækst opstod fra midten af 1890’erne. Han forklarer også, hvorfor byens indbyggere måtte danne en borgerforening: Indtil 1903 lå byen Bramming i tre forskellige kommuner (se kortet nedenfor).

 

Kilde:

 

Borgerforeningen 1895

Allerede lige efter novembermødet iværksattes den første aktivitet: En folketælling! Den afholdtes 24. november 1895 og gav som resultat, at der i den nye stationsby nu boede 371 voksne og 235 børn under 11 år!

Det kan synes mærkeligt, at en borgerforening begynder med at afholde folketælling – det var dog det offentliges opgave. Men et af den nye bys største problemer var, at den lå i tre sogne og herreder og derfor ikke i nogen af sognene kunne hævde et naturligt krav på at blive tilgodeset.

Som smed Thomsen skrev i det nystartede Ugeblad for Bramminge og Omegn i januar 1897: ”Jurisdiktionsforholdene er så fortvivlede her i byen, at end ikke byen egne beboere ved, hvor de hører hjemme, enten i Ribe, Gørding-Malt eller Skads Herreder[i]. Lige så galt er det i kommunal henseende, flere bygninger opført således, at herredskellet og kommuneskellet gennemskærer bygningerne fra ende til anden, så kommunebestyrelsen ikke engang kan hitte ud af det. Resultatet er i enkelte tilfælde blevet, at man opkrævet skat fra de pågældende beboere i to kommuner, som hver især forsøger at gøre sin ret til skatten gældende.”

 

Borgerforeningen – det uofficielle byråd

Man bliver helt svedt, når man gennemgår borgerforeningens aktivitet i årene 1895 til 1900. Aktiviteterne kan deles op i flere grupper: Først var der bestræbelserne på at gøre Bramming til ”a central place” – til det sted, hvor oplandets beboere, først og fremmest bønderne, havde ærinde. Her var lægen, dyrlægen, markedet og banken allerede vigtige kort at have på hånden. Til disse bestræbelser hørte også ansøgningen i 1896 til Ribe amts fødselsstiftelse om at få tildelt en fast jordemoder.

 

Årsagerne til udviklingen i 90’erne

Lad mig her prøve at sammenfatte noget af baggrunden for den eksplosive vækst i Bramming efter 1895. Det, der først og fremmest var sket, var, at Bramming var blevet ”opdaget”. Over hele landet var 90’erne det tiår, hvor der var mest vækst i de ældre stationsbyer, og hvor der opstod flest små bydannelser i landdistrikterne. Ikke mindst i Vestjylland var 90’erne tiden, hvor frugterne af andelstiden kunne begynde at blive plukket: hvor landbrugets øgede afsætning, nye teknik og større pengeøkonomi gav grundlag for eksistensen af nye grupper af specialister og vareformidlere.

For Brammings vedkommende spillede en række ekstra faktorer ind. For det første blev de store hedestrækninger omkring byen netop opdyrket i 90’erne. Endvidere ”vendtes” egnen nu indad fra kysten mod banen. Vadehavssejladsen mistede sin betydning, mens jernbanen for alvor blev tage i brug af egnen. I 1890’erne og de første år efter 1900 kan man følge tilflytningen af handlende fra de gamle omegnsbyer, især de store vadehavs-landsbyer Vilslev og Darum. Et typisk eksempel var for eksempel købmand Ullerichs, der i 1905 solgte en købmandsgår i Vilslev Spang for at bygge en to-etages forretningsejendom på Storegade kort efter. I DSB’s statistikker kan man i tal se den pludselige stigning i benyttelsen af Bramming station. Hvor den samlede mængde af gods til og fra Bramming i  alle årene 1875-90 havde ligget på ca. 3000 tons gods om året, sted den i 1895/96 til ca. 8500 tons og i 1900/01 til 10.000 tons om året. Altså over en tredobling på ti år!

Men de, der i samtiden iagttog den travle nye by, var også enige om, at en del af den specielle aktivitet skyldtes afsmitning fra det nærliggende Esbjerg.

 


[i] Jurisdiktion: Den administrative og geografiske inddeling af landet var mere detaljeret dengang end nu. Hvor Danmark i dag består af store kommuner, som indgår i en region (f.eks. Esbjerg Kommune, som er en del af Region Syddanmark), hørte de dengang små kommuner på landet (kaldet sognekommuner) under et herred. Herrederne hørte så igen til et amt (f.eks. var Bramming Sognekommune en del af Gørding herred, som igen var en del af Ribe Amt).

 

Let moderniseret uddrag fra Peter Dragsbo: ”Bramming – en stationsbys fødsel.” Lokal-Årbogen 1983, s. 62-88.

De tre sognekommuner ved Bramming

Kortet nedenfor viser kommunegrænserne (med sort) omkring Bramming ved stationsbyens opståen. På kortet ses jernbanelinjerne og Kikkenborg kro, men byen er endnu ikke vokset frem. Først fra 1903 ændres kommunegrænserne, så hele Bramming by lå i Bramming Sognekommune.

De tre sognekommuner ved Bramming

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies