8.2 Erindring: 47 år ved DSB

8.2 Erindring: 47 år ved DSB

P.L. Poulsen fødtes som bondesøn på Fyn. I stedet for at overtage den fædrene gård søgte han ind til D.S.B, hvor han gennem 47 år arbejdede ved jernbanestationer rundt omkring i Danmark. Han har arbejdet i Esbjerg i en kortere periode, men var ansat i Bramming 1892-1899.

 

Kilde:

 

Ikke bondearbejde

Min 15 år ældre søster var lærerinde, og min 12 år ældre broder var forlovet med arvingen til en større gård i nabolaget. Jeg var således af forholdene bestemt til at overtage fødegården, en ordning som fandt tilslutning hos alle familiemedlemmerne med undtagelse af hovedpersonen. Jeg var spinkel af vækst i 12-15 års alderen og havde hverken anlæg for eller lyst til bondearbejde. Ploven ville ikke lystre mig. Furen blev skæv.

 

Firsernes landbrugskrise var netop begyndt. Flere af egnens proprietærer var gået fra deres gårde, og andre var stærkt på vej. Mindre jordbrugere sled som heste for at holde bedriften oven vande. En dag sagde min fader: ”Nu koster fin amerikansk majs kun 7 øre pr. kg, smågrise 1 kr. stykket, hvilket betyder, at gårdens kornsalg næppe kan indbring til renter og skatter. – under sådanne forhold vil du umuligt kunne føre gården videre, se at finde på en anden levevej!”

 

Esbjerg

En grå vinterdag i begyndelsen af 1890 så jeg målløs på Esbjerg Stations hovedbygning, et langt, lavt bræddehus med tjærepaptag. Malingen var delvis skallet af på vægge, vinduer og døre, perronen var svagt oplyst af 2 lygter med osende petroleumslamper, en ved hver dør. Det hele så farligt ud.

 

Første indtryk af Bramming

Det var den fremmede afløser der fungerede, da jeg en gråkold aprilsdag meldte mig på Bramminge st. og fik at vide, at jeg først skulle have tjeneste næste morgen. Trods støvregn gik jeg ud for at se på omgivelserne – et trist indtryk blev det – stationsbyen bestod af en vindmølle, en gammel landevejskro og en snes småhuse med et forblæst udseende. Der fandtes enkelte haver, men de var ikke synlige udefra, idet der hverken fandtes træer eller buske, dette gjaldt dog ikke stationsforstanderens have ej heller den gamle lægebolig, hvor der fandtes enkelte ribsbuske, skarpt afskårne i en vinkel på 45 grader af den barske vestenvind. Omegnen var ganske flad, og så vidt man kunne se helt uden trævækst.

 

Et stykke ud ad Ribe landevej lå byens skole, en over al beskrivelse ussel rønne. Døre og vinduer var små, skæve og uden maling, den lå på et stykke bar hede uden gymnastikplads og uden antydning af have eller trævækst. En halv snes børn stod og krøb sammen ved den ene gavl. Lutter elendighed. Det var ej heller opmuntrende at tænke at min daglige tjeneste lød på 110 timer, var tredelt og først sluttede ved midnat. Mine tanker strejfede de stationer, som jeg kunne tænke mig at søge forflyttelse til.

 

Efter nogle ugers forløb svandt mit første triste indtryk af byen og omegnen. Beboerne var tiltalende, overvejende tilflyttere, yngre energiske mænd og kvinder med gode interesser.

På solskinsdage forekom landskabet mig ret tiltalende, den brune lyng og de grønne rugagre klædte hinanden. Den vide udsigt omspændt af en høj himmelkuppel fyldt med lærkesang var nærmest pragtfuld; hverken før eller senere har jeg truffen en egn med så mange lærker som her.

 

 

Bramming i vækst

Stationsbyen var for lille til at kunne gøre sig gældende i sognerådet, hvorfor man i 1893 nedsatte et udvalg til at arbejde for byens ve og vel. De førende indenfor udvalget var møller Poulsen, købmand Schou, læge Fenger og smed Thomsen, alle tilflyttere. De valgte mig til sekretær, og i løbet af 2-3 år frembragtes der en række resultater, der var lige ved at tage vejret fra selv udvalget.

De vigtigste var: Gadebelysning, kommuneskole ved stationen, forbedring af byens tilførselsveje, landboforening for Bramming og omegn. Udgivelse af et upolitisk ugeblad. Erhvervelse af faste markeder, dyrskue, efterskole for egnens og sønderjysk ungdom, teknisk skole og en selvstændig bank.

Disse foretagende trak en del folk til byen, så der blev boligmangel med indflytning i halvfærdige bygninger. Udvalget foranledigede, at egnet jord blev udlagt og kom i handelen som byggegrunde.

 

Uddrag af P.L. Poulsen: 47 Aar ved DSB, Thems Boghandel 1943-44.

 

 

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies