7.9 Godteposen: Andels-Svineslagterier

Kilde:

 

Svineavl i "gamle dage"

I 1860'erne spillede svineavlen ikke nogen særlig rolle for landbruget. Svinene gik ude den meste tid af året; om sommeren levede de af græs og hvad de kunne rode frem af jorden og møddingen, og om vinteren fik de lidt affald fra køkken og lade. I skovegnene gik de "på olden", dvs. de levede af bøgens og egens frugter.

 

Indtil 1870 var vor svineudførsel meget lille; men fra dette år bliver svinene med de stigende priser på flæsk en af Danmarks vigtigste eksportartikler. Bønderne begyndte nu at interessere sig for svinenes røgt og pleje, og med mejeriernes oprettelse fik de i den skummede mælk og kærnemælken et billigt og fortrinligt svinefoder.

 

Misfornøjede bønder

I begyndelsen solgtes de fleste af vore svin til Tyskland i levende live, men omkring ved 1870 begyndte vi så småt at udføre til England. Englænderne ville imidlertid ikke have svinene levende, men i slagtet tilstand; der blev nu oprettet private slagterier, og fra det tidspunkt blev England vor bedste kunde for flæsk. 

 

Landmændene solgte deres svin til private slagterier, som slagtede dem og forsynede det engelske marked. Fra midten af 1880'erne opstod der megen misfornøjelse blandt bønderne både med den måde, hvorpå opkøbene af svin fandt sted, og med prisen, som man fandt for lille.

 

På Horsensegnen, hvor der ikke var noget slagteri, skete salget af svin gennem opkøbere, som fik en bestemt sum af slagteriet for hvert svin, de købte; det vil med andre ord sige, at landmændene fik dette beløb mindre. Svinene skulle leveres på jernbanestationen, hvor de skulle vejes; dette kostede 35 øre pr. svin og tog lang tid. På leveringsdagen holdt vognene i lange rækker, og hvis man ikke ville spilde alt for megen tid, måtte der "smøres" både her og der med drikkepenge.

 

Det første andelsejede svineslagteri 

Sådan var forholdene mange steder; men på Horsensegnen var der behjertede mænd, der havde øje for det meningsløse og uheldige i forholdene. Hos disse mænd herskede der desuden en levende forståelse af andelsprincippernes betydning, og gennem andelsmejerierne havde de lært, at enighed og sammenhold gør stærk. Man besluttede da at gå videre ad sammenslutningens vej, og oprette et Andels-Svineslagteri.

 

Uddrag af artiklen Andels-Svineslagterier. Andelsbevægelsen. S. Degerbøl. Faglig læsning, 39. Tidsskrift for skole og hjem, 4. årg. 9. hæfte, 1936, side 25-26.
Stavemåden er moderniseret.

 

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies