7.3 Fra historiebogen: Andelslandet Danmark
Kilde:
Udlandet studerer andelsbevægelsen
Vort land besøges hvert år af mange mennesker fra udlandet - ikke blot fra Europa, men også fra de andre verdensdele. Mange af disse udlændinge kommer for at aflægge besøg på vore mejerier, slagterier og i vore brugsforeninger. Hensigten med deres rejse er med andre ord at studere den danske andelsbevægelse; thi som "Andelslandet" er Danmark kendt i udlandet.
Dansk smør, flæsk og æg er bare bedst
De danske landbrugsprodukter: Smør, flæsk og æg er over hele verden anerkendt som det bedste, der overhovedet kan fremstilles. Udlandet ved, at når de danske varer er så gode, som de er, så skyldes det i høj grad, at de danske bønder har sluttet sig sammen og oprettet mejerier og slagterier, som arbejder med de bedste maskiner, efter de nyeste metoder og med en gennemført orden og properhed.
Alle står last og brast
Princippet i Andelsbevægelsen er netop dette, at flere slutter sig sammen for at løse den opgave, som det ville være for vanskeligt eller helt umuligt for den enkelte at løse. Ad sammenslutningens vej skaffes den kapital, som er nødvendig for at påbegynde en eller anden virksomhed. Hver enkelt deltager får andel i tabet eller udbyttet i forhold til sin deltagelse i foretagendet. Det er altså ikke den enkelte eller nogle få, som har risikoen og fordelen, men alle står last og brast og er interesseret i at bringe det mest mulige ud af foretagendet. Det er det gamle ord "Enighed gør stærk", der praktiseres.
Gavner hele samfundet
Gennem andelsbevægelsen har det været muligt for landbruget stadig at forøge produktionen og frembringe finere og finere varer, og bevægelsen har, siden de første andelsforetagender dannedes i 60'erne og 70'erne i det forrige århundrede (1800-tallet), haft en enorm betydning ikke blot for den danske bonde, men for hele vort samfund.
Uddrag fra artiklen "Andelslandet" Danmark. Andelsbevægelsen. S. Degerbøl. Faglig læsning, 39. Tidsskrift for skole og hjem, 4. årg., 9. hefte, 1936, side 3-4.
