7.2 Erindring: Smed Carl Kr. Andreasen

Smed Carl Kristoffer Andreasen, Nørvang 84, Esbjerg, fortæller i januar 1951 om den udvikling, han har oplevet i arbejdsforholdene i sin levetid.

Kilde:

Ud at tjene som 8-årig

Jeg er født den 14. marts 1870 i Gauerslund sogn ved Vejle. Min fader var land- og skovarbejder, men var så heldig at komme til banen, da den blev åbnet fra Lunderskov til Skjern. Vi var med det første tog, der gik på denne strækning, og blev læsset af ved Gjesing ved Esbjerg i 1874 i et ledvogterhus.

….

Jeg kom ud at tjene da jeg var 8 år, og havde nogle meget dårlige pladser. Undertiden fik jeg prygl i stedet for mad, op om morgenen kl. 5 og blive ved til 11 om aftenen, så der var ikke tid til hvile. Medens de andre sov til middag skulle drengen gerne til smeden og have noget lavet, eller også anden ærinde. Drengen behøvede ingen hvile. …

Mesteren smækker lusinger

Jeg tjente derefter forskellige steder på landet, til jeg kom i lære i Herning den 1. november 1887 og skulle stå 4 år i lære. Da jeg havde været der i 2 år, var tøjet slidt af kroppen. Mester havde givet mig en lussing, og den tog jeg til efterretning som påskud til at komme derfra. Jeg havde ikke lært andet end at bruge forhammeren, og da jeg var så gammel, skulle jeg gerne have lært noget mere for at klare mig i fremtiden. Jeg var snart 20 år, og så var kontrakten ugyldig. Jeg gik så op til selve herredsfogeden og spurgte om min mester kunne tvinge mig tilbage hvis jeg løb min vej, hvortil han svarede: - "Det kan jeg ikke sige Dem, men De kan jo prøve det". Det var i den tid vi havde gendarmer. Da vi kom efter nytår en lørdag aften, pakkede jeg alle mine ejendele i en bylt, og søndag morgen tidlig listede jeg mig afsted.

Ugeløn: 3 kr., kost og logi

Jeg havde sådan omtrent fået lovning på en anden plads, og jeg blev også antaget. Da jeg kom dertil satte jeg min nye mester ind i sagerne.

Da det blev opdaget, at jeg var stukket af henvendte min gamle mester sig til herredsfogeden og meddelte ham, at jeg var stukket af. Herredsfogeden svarede, at jeg havde været og meldt at ”mester havde slået ham, og som følge deraf får De vist ikke meget ud af det”.

Jeg blev hvor jeg var kommet til, og fik 3 kr. om ugen samt kost og logi. På den måde fik jeg efterhånden tøj på kroppen igen, jeg fik også noget lært, som i virkeligheden var det vigtigste.

Da jeg blev udlært og fik mit svendebrev, sagde min mester til mig: ”Nu skal du have 5 kroner om ugen”, og det var jeg stolt af, da der ikke var mange ældre svende der fik mere. Jeg fik også som jeg plejede kost og logi.

I Esbjerg var der nok at tage vare på

Da en tid var gået fik jeg lyst til at komme ud for at se andre skikke.

Der var ikke nogen fagforening dengang af betydning, men vi havde en rejseforening hvor vi fik 1 døgns ophold i hver by vi kom til. Omsider kom jeg til Esbjerg, det var i 1893, og der bed jeg mig fast, da der var nok at tage var på.

Dagsløn 2,70 kr., husleje 10 kr. pr. måned, skat 10 kr. årligt

I 1896 blev jeg gift, den 8. februar, jeg længtes efter selv at få et hjem, vi købte så de møbler vi lige kunne klare os med – 1 dobbeltseng, seks stole, borde og en kommode, og det kostede 125 kroner. Timelønnen var 27 øre og arbejdstiden var 10 timer. Huslejen var 10 kroner månedligt for en 2-værelses lejlighed. Skatter var ligeledes 10 kroner, men det var om året.

Medlemsskab af fagforening betyder fyring

1890 var der blevet stiftet en fagforening her i Esbjerg, som jeg blev medlem af i 1894, og i 1897 blev jeg blokeret af mestrene, så jeg ingen arbejde kunne få. Jeg agiterede for at få alle ind i afdelingen, og det kunne mestrene ikke tåle, derfor kom jeg på den sorte liste og måtte så søge ud på landet et års tid for at få føden. Den ugentlige understøttelse var 4 kroner, og det kunne vi jo ikke leve for i længden.

Uddrag af C.K. Andreasens erindring, 1951. Esbjerg Byhistoriske Arkiv, M2819.