Andelsslagteriet i Nørregade blev, efter megen uro om oprettelsen, en af byens store arbejdspladser.
Her ses personalet på EAS (Esbjerg Andels-Slagteri) uden for en hal, hvor de slagtede svin er ophængt. I årene 1890-1895 slagtede man årligt ca. 20.000 svin. De blev leveret af 4.000 landmænd, som havde tegnet andele i slagteriet.

Fotograf: Chr. Pedersen, København

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 00173-046.

Hent billedet her.

Også smør og æg blev store eksportvarer. Især blev det danske Lurpak-smør en succes. Her ses smørpakkeriet ved Dansk Andels Smøreksport på Østre Havnevej. Det blev grundlagt i 1895 af 21 andelsmejerier.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 01087-070.

Hent billedet her.

Havnearbejdere i færd med at laste flæskeballer på DAGMAR i Dokhavnen. Havnearbejderene er dem, som laster og losser skibene. Fra slutningen af 1880'erne var lastningen af landbrugsvarer som svinekroppe og tønder med smør den største aktivitet på havnen. Flæskeballerne vejede omkring 110 kg. og en smørdrittel 56 kg. Havnearbejderne var løsarbejdere, som mødte ind til mønstring kl. 7, hvor den første mønstring fandt sted. Og igen kl. 9 og kl. 13 - alt efter, hvilke opgaver, der var.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 00206-070.

Hent billedet her.

De faglærte tømrere, murere og snedkere var i front, da Esbjergs arbejdere organiserede sig i fagforeninger. Her er der gang i byggeriet i Kongensgade 66 på hjørnet af Kongensgade og Kirkegade. Læg mærke til de farlige arbejdsforhold.

Fagbevægelsens ønsker var ikke kun bedre løn og kortere arbejdstid, men også at arbejdernes sikkerhed skulle bedres.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 53445-070.

Hent billedet her.

Frants Møller var en af de allerførste indbyggere i Esbjerg. Han begyndte som smedemester i Smedegade allerede i 1869. Det blev starten på en af de største metalarbejdspladser i byen. Virksomheden hed Esbjerg Jernstøberi & Maskinfabrik, men blev senere ofte kaldt Jensen & Olsen efter nye ejere. På billedet ses maskinarbejdere i maskinværkstedet. Læg mærke til de uafskærmede remtræk.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 61325-070.

Hent billedet her.

Arbejderbevægelsen viste deres sammenhold med demonstrationer, majmøder, fælles sangbog og røde faner, men i 1890'erne blev det forbudt, dog ikke i Esbjerg. I 1891 var byens eneste politimand netop afgået ved døden, og derfor lød det fra herredsfogeden i Varde: 'Udfoldelsen af de røde Faner gennem Byen er forbudt', men det fik blot de 600 demonstranter til at marchere med sammenrullede faner, hvilket virkede som en endnu stærkere agitation - for tænk, ikke engang i deres fritid havde arbejderne deres fulde frihed. Også et stort, hvidt banner blev hastigt fremstillet '8-timers banneret' (8 timers arbejde, 8 timers hvile, 8 timers søvn).

Billedet er taget i forbindelse med 1. maj-demonstration i 1914.

Foto: Gustav Bjerknæs, Esbjerg.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 19732-005.

Hent billedet her.

Journalist Peter Sabroe, som var socialdemokratisk medlem af Folketinget fra 1901-1913, taler til de mere end 1000 demonstranter på Torvet. Torvet var den traditionelle samlingsplads for majdemonstrationer.
Personerne med de hvide huer er medlemmer af Arbejdersangforeningen Brage. 

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 74275-070.

Hent billedet her.

Esbjerg var en by med mange havne- og jernbanebisser, søfolk og værtshuse. Byens læge, doktor Bruun, tordnede mod druk, slagsmål, prostitution og kønssygdomme, men ret beset var Esbjerg ikke værre end andre byer.

I 1881 blev den første afholdsforening/loge oprettet, og de følgende år kom flere til. Navne som 'Alkoholens Fjende', 'Hjemmets Håb' og 'Esbjergs Fremtid' viser troen på, at gennem afholdenhed kunne man få en stærkere arbejderklasse med ordentlige hjem og overskud til kampen.

Også den religiøse bevægelse - missionen - kom til Esbjerg med de nye tilflyttere, især fiskerne. Den fik stor betydning for byen, og det første missionshus i Skolegade - 'Bethania' blev bygget i 1880.

Foto: Gustav Bjerknæs, Esbjerg.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 79050-005.

Hent billedet her.

Bryggeriet Stjernen eller Bryggeriarbejdernes Kooperative Bryggeri var et dansk bryggeri grundlagt 1902. Bryggeriet blev stiftet med kapital fra Arbejdernes Fællesbageri og med støtte fra bryggeriarbejdere i København. Tanken var, at hvis arbejderne skulle drikke øl, kunne det lige så godt være brygget af arbejderne selv. I 1911 begyndte bryggeriet også at producere sodavand. 

Bryggeriet havde sin storhedstid i 1920'erne og 1930'erne, og trods modstand fra afholdsbevægelsen og de store bryggerier blev Stjernen det tredjestørste bryggeri i Danmark.

Ved åbningen i 1902 havde Stjernen ca. 80 arbejdere og funktionærer, hvoraf ca. halvdelen var kvinder, og bryggeriet gik forrest, hvad angik kortere arbejdstid, højere lønninger, bedriftsråd samt kultur- og idrætsaktiviteter.

Den idealiserede unge arbejder med det skummende glas Stjerne Øl hang i 1930'erne overalt i større danske byer, enten som plakat eller emaljeskilt.

Kunstner: Sven Henriksen.

Hent billedet her.

Esbjerg og Omegns Brugsforening var stiftet i 1900 og blev den vigtigste af arbejderbevægelsens kooperative virksomheder. På billedet ses Esbjerg og Omegns Brugsforening, Skolegade 41, i den bygning, som var opført som byens første kommuneskole.

Foto: Gustav Bjerknæs, Esbjerg.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 51611-005.

Hent billedet her.

Skytteforeninger blev oprettet fra 1861 og fremefter, og havde især stor betydning i landområderne. Baggrunden var modsætningen mellem dansk og tysk i Slesvig, som fik mange borgere til at bidrage direkte til landets forsvar. Skytteforeningerne var imidlertid ikke altid velsete af regeringen, som var utryg ved tanken om en bevæbnet landbefolkning.

Her er det medlemmer af Skads Skytteforening fotograferet i 1907 ved foreningens 25-års jubilæum.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 54457-070.

Hent billedet her.

Gymnastikforeninger var et nyt og meget populært fænomen. Både på land og i by samledes især unge for at styrke både kroppen og moralen - og måske have det lidt morsomt i den sparsomme fritid. Her ses et præsentationshold fra EGF (Esbjerg Gymnastikforening). Yderst til venstre ses gymnastiklærer Bertel M. Berthelsen.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 55093-070.

Hent billedet her.