Det store og stigende børnetal med høje klassekvotioneter satte sine spor på skolerne og deres inventar. For eksempel var det meget udbredt blandt lærerne og de ”store drenge” at ”skrå” og spytte på gulvene. De var derfor særledes ulækre at færdes på – især med bare fødder. Men ikke kun klasselokalerne kunne være svære at holde rene: På et sognerådsmøde i juli 1894 godkendte sognerådet en kontrakt indgået med renovationsentreprenør Hans Christian Grandt. Han var i en årrække byens natrenovationsmand, og sammen med sine ansatte tømte han to gange ugentligt lokumsspandene fra huse i byen. Over 900 husstande havde ikke vandskyllende toiletter.

Kilde:

Undertegnede Hans Chr. Grandt af Strandby forpligter mig herved til mod betaling af 10 kr. månedlig at udføre følgende arbejde for Esbjerg Kommune ved begge kommunens skoler, nemlig:

1. Levere det nødvendige gulvsand til skolelokalerne; sandet skal være hvidt og tørt.
2. Tømme skarnkasserne og spandene i retiraderne[1] så ofte det behøves.
3. Holde retiraderne og navnlig sæderne godt rene; sæderne og sidestykkerne skal vaskes to gange ugentlig om sommeren og én gang ugentlig om vinteren.

[1] Retirader: Lokummer, toiletter.

Kontrakt mellem Esbjerg Kommune og renovationsentreprenør Hans Christian Grandt. Sognerådsmødet i juli 1894.

I Ribe havde der været skole i mange år, men ikke for alle børn. Her er det børnene fra Ribe Katedralskole, som har fået fri.

Uddrag fra filmen Gamle Ribe-Minder, samlet af fru Emma Bojsen i 1913. Vises via Filmstriben.dk.