6.3 Fra historiebogen: Den vestjyske skoleordning

Både før og efter havnen ved Esbjerg blev bygget, var Sydvestjylland i høj grad et landbrugsområde. Derfor var skolegangen tilpasset landbrugets behov. Amatørhistorikeren Ejvind Sørensen beskrev i 1972 den såkaldte ”vestjyske skoleordning” således:

Kilde:

Den vestjyske skoleordning skulle fungere her i sognene til 1958. Heri ligger, at eleverne i en vis udstrækning frigøres fra skolen til fordel for arbejdet i mark og stald, jvf. fundatserne. Ordningen var ikke, som nogle tror, indført af sparsommelighed eller vrangvilje. Det var landets dyreste skoleordning og havde flere undervisningstimer end de andre landsbyskoler. De gentagne ministerielle prøver viser da også meget tydeligt, at børnene under den vestjyske skoleordning stod betydelig over de andre i fagene dansk og regning. Ordningen var snarere et udtryk for den stærke forbindelse med hjem og bedrift, som for de små vestjyske bønderbrug var nærmest livsnødvendig for at skaffe føden. Hertil kommer værdier af anden art, som antydet af lærer A. Bruun. Mange af de mangelfuldt uddannede vinterlærere var fremragende undervisere alligevel.

Den vestjyske skoleordning har i hovedsagen fungeret sådan, at de ældste elever, over 11 år, har haft lang hverdags skolegang om vinteren, og ingen eller kun liden om sommeren. For de yngste elevers vedkommende var det så omvendt. Lærer A. Bruun var fortaler for denne ordning, idet han fandt, at en passende blanding af hånden og åndens arbejde var en udmærket kombination. Bl.a. fandt han, at hjorddrengene, når de igen kom i skole om efteråret, var særdeles flittige og lydhøre.

I den senere tid havde store børn helt fri fra 1. maj til 1. oktober.

Uddrag af Ejvind Sørensen, ”Tjæreborg Skolevæsen” i: Tvillingsogne af Geest og Marsk: Sneum og Tjæreborg (1972), bd. 1 s. 92.