6.2 Erindring: Anne Marie Jørgensen - Min Skoletid

Anne Marie Jørgensen (født Jakobsen, 1899) beretter på opfordring af Esbjerg Byhistoriske Arkiv om sin skoletid. Beretningen er nedskrevet i 1981.

Kilde:

Stormgades og senere Sædding skole 

Jeg boede i Strandbygade Esbjerg, og gik de første år på Stormgades Skole. Den sidste klasse jeg gik i var på Sædding Skole, da vi flyttede til Fourfeldt. Jeg er født i Esbjerg i Tømrergade 4. Min far var fisker og blev senere havnearbejder. Da jeg begyndte at gå i skole var vi flyttet til Strandbygade i nærheden af Zions Kirke.

Lærerne slog eleverne ved den mindste fejl 

Jeg lærte rigtig godt under min skoletid i Esbjerg. Fagene var læsning, skrivning, regning, geografi og Danmarks-historie og bibelhistorie. Jeg var ikke særlig glad ved at gå i skole, for lærerne var næsten alle strenge. Blot man kom til at sige en fejl en enkelt gang, fik man besked på at lægge hænderne på bordet, og så slog læreren. Der var megen forskelsbehandling, og jeg var en af de uheldige. Ørerne blev revet løse på nogle uartige drenge.

Vi legede med nipsenåle, som jeg var meget glad for at samle på.

Gule ærter og risengrød som livret

Der var skolebespisning på skolen, og det ville jeg gerne deltage i, men min far forbød det, trods det at han kun tjente 16 kr. i ugen som havnearbejder. Jeg snød mig nu derned engang imellem når der var gule ærter eller risengrød, som var mine livretter.

Ud at tjene som 12-årig

Da jeg var 11 år købte mine forældre en husmandslod, som det kaldtes dengang, i Fourfeldt. Vi var da seks søskende, mener jeg, og da jeg var den ældste, kom jeg ud at tjene i Guldager på en gård, da jeg var 12 år. De havde god brug for os derhjemme, men jeg fik jo da kosten og 30 kr. for en hel sommer, og gjorde da voksenarbejde fra kl. 7 om morgenen til 8-9 stykker om aftenen. Der var tre børn, og det var ikke det værste, men jeg skulle hente køerne på marken. Der var seks køer, og dem kunne jeg ikke styre, jeg var jo trods alt ikke rigtig vant til landet. Jeg skulle også arbejde i marken. Manden satte mig til at luge et stort stykke med gulerødder dagen før jeg skulle til udflugt med skolen, så måtte jeg få 50 øre til turen, og som jeg sled.

I skole ½ dag om ugen

Om sommeren var vi kun i skole en halv dag om ugen. Det var om onsdagen fra kl. 7 til kl. 12, og det var for mig en festdag. I Sædding Skole havde jeg en lærer, som var så god og retfærdig. Jeg husker, at han en dag sagde til mig: "Vi har langt frikvarter i dag, så du kan nå hjem og hilse på din mor". Det glemmer jeg aldrig. Jeg havde jo ellers kun fri i min plads hver 14. dag om eftermiddagen.

Månedsløn på 20 kr. 

Min lærer hed Rødebæk, og jeg kom til at tjene hos ham sommeren efter, da jeg gik til præst. Der havde jeg det godt, og jeg kom ikke på landet at tjene mere. Derefter havde jeg to pladser i huset, men da jeg var 16 år, tog jeg plads på De Gamles Hjem. Det lå den gang på Bavnehøj. Der kunne vi dengang tjene 20 kr. om måneden. Der var meget at bestille, men jeg var glad for at være der. Jeg var der et år til min mor blev syg, men kom derned igen, da jeg var 18 år. Da jeg var 19 år, blev jeg syg af den spanske syge og lå længe syg hos mine forældre. Da var de igen flyttet til Esbjerg, da min mor ikke var rask.

Min far solgte ejendommen i Fourfeldt for 16.000 kr. Det var jo før Den Første Verdenskrig. I dag er ejendommen revet ned og solgt, tror jeg, for en halv million i byggegrunde.

Tiden som voksen 

Jeg havde forskellige pladser indtil jeg blev gift i 1927. Min mand var baneformand i Gørding i over 30 år. Vi har tre sønner, som alle bor i Esbjerg, og vi flyttede derfor til Esbjerg i 1961. Min mand døde i 1965, så nu bor jeg alene, men har besøg af børn og børnebørn dagligt, så tiden går godt for mig.

Jeg synes, at der gøres så meget for de ældre i dag. Man må håbe, at regeringen kommer til at regere igen, der har vel nok været meget rod i den senere tid. Jeg hører jo til Arbejder-Partiet, så jeg håber at det lykkes.

Let moderniseret udgave Anne Jørgensens erindringer, Esbjerg Byhistoriske Arkiv, A2947.