Elever fra Boldesager gamle skole fotograferet uden for skolen i 1883. Skolen lå dengang på den anden side af Strandby Kirkevej i forhold til den nuværende Boldesager skole.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 50872-070.
Hent billedet her.
Overlærer Nis Kristian Langvad og fire børn fotograferet foran huset Havnegade 69. Lærer N. K. Langvad åbnede i januar 1873 privatskole med ca. 60 elever på adressen.
Skolen eksisterede frem til 1. november 1876.
Foto: Hulda Bjørkgren.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 03517-084.
Hent billedet her.
Esbjergs første kommuneskole, Skolegade 41, var en nyopførelse, der kunne åbnes den 1. oktober 1877 med 137 elever og tre lærere. Der var fire klasseværelser med vinduer, der kunne åbnes, men ikke rindende vand. Ude i gården forsynede en pumpe lærere og elever med vand: "Børn, der mødte snavsede, vises ud til posten".
Der findes desværre ikke et foto af Esbjerg første skole.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 51614-037.
Hent billedet her.
Pigernes mest almindelige arbejde var at passe børn og køre tur med dem, her i Kongensgade set fra Jyllandsgade mod vest, 1898. Hvad mon drengen laver?
Foto: O. H. L. Rolin.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 73737-053.
Hent billedet her.
Stormgades Skole på hjørnet af Nørregade og Stormgade. Med skolens opførelse afsluttedes Esbjergs første hektiske periode med skolebyggeri.
Ved indvielsen i maj 1903 blev skolebørnene inviteret til fest på Hotel Spangsberg. Der var dækket til 300 børn ad gangen, og der var beregnet 2 stk. wienerbrød pr. elev. Men værten var så uklog at sætte alle brød på store fade, hvilket betød at de første elever tog for sig af retterne til stor gråd og utilfredshed hos de senere hold. Der blev spist 8000 stk. wienerbrød og dukket 600 potter ”chokolade”. 1051 elever deltog i indvielsen.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 51394-070.
Hent billedet her.
Allerede sidst i 1870’erne begyndte Indre Mission sit tilbud til børnene om at gå i søndagsskole. Snart deltog 7-800 børn. Mens børnene var i søndagsskole, kunne forældrene holde lidt søndag og få ”ro til en middagssøvn og samtidig sørge for slægtens videreførelse.”
Her er søndagsskolebørn samlet foran Esbjerg første kirke Vor Frelser, inden de skal ind i Missionshuset Bethania over for kirken.
Foto: Gustav Bjerknæs.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 51677-005.
Hent billedet her.
Børnearbejde forekom mange steder. Her er det arbejdere i cigarmageriet på FDBs Tobaksfabrik. Bemærk barnet lidt til højre for midten, bagest i billedet.
Foto: Ca. 1910.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 00296-070.
Hent billedet her.
Frk. Kirkegaard har gymnastikundervisning med 1.F fra Esbjerg Realskole.
Da Realskolen først fik gymnastiksal i 1909, lånte man salen på Danmarksgades Skole. Bemærk hvordan eleverne er omhyggeligt placeret til fotografering i klatrestængerne, rudestigen og ved ribberne.
Foto: 1902
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 62704-070.
Hent billedet her.
I Esbjerg var der mange fattige, børnerige familier. I 1895 etablerede frivillige kræfter en bespisningsordning i Esbjerg Missionshus, hvor enkelte voksne og 400-500 børn dagligt spiste. Senere blev skolebespisningen finansieret af kommunen.
På billedet ses Missionshuset Bethania, som lå på hjørnet af Skolegade og Kirkegade. Her foregik bl.a. vinterbespisning af fattige børn.
Foto: C. J. C. Papirhandel.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 56265-012.
Hent billedet her.
Stor aktivitet på slæbestedet i Fiskerihavnen. For byens børn var slæbestedet et yndet fristed, hvor man kunne søge hen, når man skulkede fra skolen, eller der var øretæver i luften hjemme. Her kunne man også søge arbejde eller i "hyttefadene" finde nogle oversete rødspætter, man kunne sælge. Et hyttefad er en stor trækasse med levende fisk, som kan nedsænkes i havnens vand - så var der altid frisk fisk.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 25413-070.
Hent billedet her.
Når der var tid og råd til lidt forlystelser, kunne familien besøge Tivoli på Gl. Færgevej 4. I dag ligger her Trafikhavn, men oprindeligt var her en badestrand med badebro, zoo og cirkusbygning.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 26258-070.
Hent billedet her.