6.0 Introduktion: Børneliv

Børnene bliver her jo ikke, så en skole er ikke nødvendig

Havnebyggeriet var årsag til, at den lille bebyggelse Jernes indbyggertal på ganske få år næsten eksploderede: Fra kun 23 inden 1868 til 1.997 i 1885. Det betød, at børnetallet også steg lige så hurtigt, men sognerådet regnede med, at folk flyttede hjem igen, når havnen var færdig.

 

Ingen havde tænkt på, at man skulle sørge for en skole inde i byen. Ude i Boldesager var der godt nok en lille overfyldt skole, men vejen derud var lang og sandet. Det var især hårdt om vinteren, for de fattige børn havde hverken vintertøj eller ordentlige sko. Da forældrene i 1871 bad om at få en skole inde i byen til deres børn, svarede sognerådet, at ”der ikke er brug for en fast skole.”

 

Privatskole i Havnegade

Det endte dog med, at sognerådet måtte leje sig ind i lærer Langvads privatskole i Havnegade. Her blev der imidlertid også hurtigt overfyldt med næsten 50 elever i hver klasse.

 

Esbjergs første folkeskoler

Stærkt presset af forældrene besluttede sognerådet omsider at bygge en folkeskole ”helt i byens udkant”, i Skolegade 41. Den blev indviet i 1877 med lærer Nis Chr. Langvad som leder. De næste kommunale skolebyggerier blev hurtigt nødvendige, nemlig Danmarksgades Skole med tilbygning mod Norgesgade, Vestre Skole og Østre Skole, alle inden år 1900. Stormgades Skole kom til i 1903.

 

Skolefag, dannelse og opdragelse

Hvad skulle børnene så lære i skolen? Det var der stor politisk diskussion om, for ud over de faglige ting skulle børnene også opdrages og dannes. Lærerne fik konstant besked om at fremme god opførsel, påtale spytning som sundhedsfarligt, få børnene til at gå lige hjem fra skole og vænne dem af med at ryge. Mere overordnet var spørgsmålet, om skolen skulle lære børnene at være aktive medspillere i det nye demokratiske samfund? Eller om de skulle lære respekt for Gud, konge og fædreland og ikke udvikle sig til borgere, som ville lave om på samfundet?

 

Børnene var medforsørgere i familien

Børnene havde ikke kun deres skolegang at passe. De skulle også være med til at sørge for familiens indkomst. Om sommeren blev mange ukonfirmerede drenge ansat som tjenestedrenge på landet, så derfor gik de kun i skole om vinteren, og både piger og drenge havde året rundt forskellige fritidsjobs inde i byen. Deres surt tjente penge var ikke til eget brug, nej, lønnen var en vigtig del af familiens samlede økonomi, helt nødvendig for at få det til at løbe rundt.

 

Fritidsfornøjelser

Den tids boliger var små: Et lille soveværelse, en lille stue, et lille køkken og lokum i gården. Børneflokken var ofte stor, børnene lå tit to og to i sengen, og der var ikke megen plads at røre sig på, for de få, men nødvendige møbler fyldte det hele. Derfor tilbragte børnene en stor del af deres sparsomme fritid rundt om på gaderne og nede på havnen. Men om søndagen blev mange børn sendt  i søndagsskole. Her kunne de høre bibelhistorier og andet opbyggeligt, og her blev der holdt fastelavsfest og juletræsfest, måske med en lille godtepose. Og forældrene kunne have en fredelig stund i hjemmet.

 

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies