5.9 Godteposen: Kong Damp

Kilde:

 

"Kong Damp"

 

James Watt opfinder dampmaskinen 

Man har kaldt den tid, hvori vi lever, for Industriens og Teknikkens Tidsalder. Dette er en rigtig benævnelse, eftersom det er maskinerne, som præger vor tid. Det er „Kong Damp", som har sat sit sodede stempel på det hele.

 

Da den lille skotske dreng James Watt (udt. Djæhms Waatt) sad og legede med dampen fra tekedelen og derfor fik skænd af sin tante, blev spiren lagt til en opfindelse, som skulle få den allerstørste betydning for eftertiden. Da han blev voksen, forbedrede han den primitive dampmaskine, man dengang havde, så meget, at det i virkeligheden var en helt ny maskine, som kom ud deraf. Opfindelsen af denne maskine skulle efterhånden helt forandre Verdens samfundsforhold og kultur.

 

Dampmaskinen skaber industri og masseproduktion

Der kom nu en tid, hvor man opfandt den ene maskine efter den anden, og dampen fejrede sine store triumfer som drivkraft i industrien og befordringsvæsenet. Der byggedes store fabrikker, der udspyede masser af varer. Den moderne storindustri voksede frem.

 

Dette kom til at gå ud over de små håndværksmestre og deres svende; som indtil da havde lavet de varer, man havde brug for, og som man ikke selv lavede i hjemmet, hvor husets kvinder slagtede, bagte og bryggede, støbte lys, spandt ulden, vævede tøjet og syede det. Husets mænd tilvirkede selv en mængde redskaber.

 

Som mester, så svend

Forholdet mellem mester og svende var i reglen godt; der var ikke nogen social forskel imellem dem. De fleste svende gjorde senere mesterstykke og blev mestre. Inden for samme fag var de samlet i lauget, og laugsvæsenets bestemmelser hindrede den enkelte i at slå sig op på de andres bekostning. Det var ordnet sådan, at enhver, der ville arbejde, som regel kunne finde et nogenlunde betrygget udkomme, og der var kun ringe forskel mellem fattig og rig.

 

Fabriksarbejdernes grufulde vilkår 

Med Maskinernes Indtog skete der en fuldstændig forandring heri. De gamle håndværksmestre kunne ikke konkurrere med fabrikkerne; de måtte indstille deres virksomhed og søge brødet som lønarbejdere på disse. Der opstod nu en ny slags arbejdere, som aldrig kunne blive selvstændige, og mellem fabrikanter og fabriksarbejdere var der et svælg befæstet, som man ikke kunne råbe over. — England er det land, hvor overgangen fra håndværksarbejde til fabriksarbejde, den såkaldte "industrielle revolution", tidligst og stærkest finder sted. Dette skete allerede i slutningen af det attende århundrede. Folk styrtede til fabrikkerne for at få arbejde, og der kom en periode, hvor arbejdernes kår var grufulde. Lønnen var elendig, arbejdstiden 14-16 timer i døgnet. Kvinder, ja endogså børn anvendtes i fabrikkerne, eftersom datidens maskiner var ganske enkle og lette at betjene. Følgen var, at hjemmene opløstes, Drikfældigheden tog til, og børnene var uden pleje. Det almindelige var, at børnene kom ind i fabrikkerne ved 7-8 års alderen, og da arbejdet var langvarigt og sundhedsfarligt, døde de i stort tal deraf.

 

Dickens, den berømte engelske digter, har i sin bog „Strenge Tider" givet en gribende skildring heraf. I modsætning til al denne elendighed tjente fabrikanterne kolossalt, og der ophobedes vældige rigdomme på enkelte hænder. Fra England breder den „industrielle revolution" sig til Europas fastland. Flere Steder prøver arbejderne på at slå maskinerne i stykker, men det fører kun til nye og bedre maskiner.

 

Uddrag af "Kong Damp": Arbejderbevægelsen. S. Degerbøl. Faglig læsning, 20. Tidsskrift for skole og hjem, 2. oplag, 1936 (1. oplag 1929).

Redigeret af Jørgen Banke og S. P. Fredebo. Aug. Olsens Boghandel, Kbhvn. Hellerup, s. 3-5.
Stavemåden er moderniseret.

 

 

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies