5.3 Fra historiebogen: Esbjerg - et nybyggersamfund

5.3 Fra historiebogen: Esbjerg - et nybyggersamfund

Kilde:

 

Vestjyllands garnle rolle som råvareleverandør til et mere industrialiseret udland kom under dobbeltild efter 1880. Kornpriserne faldt på verdensmarkedet, priserne på godt smør steg i England, og både Tyskland og England begyndte samtidig at indføre hindringer for importen af levende dyr.

 

Svaret var andelsbevægelsens industrialisering af smørproduktionen. Men denne ville ikke have været mulig i Jylland uden banerne og Esbjerg Havn. Esbjerg blev nu hjemsted for en række både danske og engelske smøreksportfirmaer, der efterhånden også byggede deres egne smørpakkerier i Esbjerg.

 

Det blev muligt med køleskibe at eksportere fersk kød og æg, og Esbjerg blev derfor yderligere hjemstedet for et andelssvineslagteri i 1888. Esbjeg var for alvor ved at blive et led i den europæiske handel. 

 

Som importhavn måtte Esbjerg også "opdages". Ditlev Lauritzen begyndte i 1882 at indføre kul, træ og kunstgødning. Det blev en formidabel succes - tidligere skulle den slags varer skaffes via østkystbyerne eller Hamborg.

 

Lauritzens import og rederi skød senere knopper i form at nogle af de største virksomheder i byen: I 1890'erne korn- og foderstofforretning, kulimport, tømmerhandel, gødningskompagni og forretning for bygningsartikler - og efter 1900: Klædefabrik, tovværksfabrik, oliemølle og hermetikfabrik. Alle organiseret som selvstændige virksomheder, men kontrolleret af Lauritzens kapital - byens eneste af betydning.

 

Uddrag fra Esbjerg - et nybyggersamfund 1868-1914, side 8.

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies