Allerede inden det nye havnebyggeri blev besluttet, var der gang i fremstilling af mursten i området ved Rørkjær. Her var der nemlig masser af fin moræneler at hente. I 1850 blev det første teglværk oprettet. Det leverede sten til bønder i omegnen og til Fanø.

Da byggeriet af den nye by gik i gang, blev der for alvor brug for mursten, og snart skød en hel industri op. Fra omkring år 1900 blev leret transporteret fra lergravene i Østerbyen til teglværket med smalsporede damptog. De færdige mursten blev transporteret fra teglværkerne til nybyggerierne med hestevogn. 

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 00951-070.

Hent billedet her.

Teglværksarbejdere i færd med at brænde mursten på Måde Teglværk.

Rudolf Christensen fortæller: De havde lige brug for tre drenge på teglværket, så vi kom til at stå ved blødpressen. Det er også det, de kalder håndstrøgne sten. Det foregik på den måde, at leret kom op gennem en snegl, hvor en af os drenge sad og passede vandet. Leret kom herefter ned i en ring, der udstansede stenene. Herefer blev de stemplet ud på nogle brædder. Jeg stod i hullet og tog sten fra pressen og satte dem over på et transportbånd, så de kunne komme op.

Vi var tre drenge, den ene kørte lapper, jeg stod nede og tog fra, mens den tredje passede vandet. Han skulle passe på, at vandet blev tilpas, for ellers sank stenene, når de kom ud af pressen.

Der var også maskinsten. De blev lavet på en lidt anden måde. De blev kørt ud i en lang firkantet pølse, hvorefter de blev hakket over. Herefter blev de sat på bånd og kom op på hylderne at stå.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 00953-070.

Hent billedet her.

Maleri af Esbjerg Jernstøberi & Maskinfabrik, Jensen og Olsen.

En af Esbjerg første indbyggere, Frantz Møller, byggede i 1868 sin smedje i Smedegade (hvor Føtex ligger). Det var en god forretning, og da industrialiseringen for alvor tog fat med dampdrevne maskiner, voksede smedjen til en stor virksomhed.

Med nye ejere, Jensen og Olsen, fik den navnet 'Esbjerg Jernstøberi og Maskinfabrik'. Virksomheden var den første og i mange år også den største metalarbejdsplads i Esbjerg. Den var også årsag til, at gaden fik navnet Smedegade.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 53803-070.

Hent billedet her.

I baggrunden til venstre ses de to ejere Olsen & Jensen. Olsen hed Holger til fornavn og var opvokset i Havnegade 63.

Man blev beskidt af at arbejde med jernstøberi- og maskinarbejde, og man kunne tage sig et koldt bad, inden man tog hjem. Ugelønnen blev udbetalt i brune lønningsposer, og ofte skete det, at man gik på værtshus i stedet for at tage lige hjem på lønningsdagen. Og lige overfor i Borgergade lå alle værtshusene og fristede.

Foto: Aage Lefolii, Esbjerg.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 51617-039.

Hent billedet her.

Opfindelsen af dampmaskinen blev begyndelsen på industrialiseringen, for nu kom kraft ikke kun fra vand og dyr, men fra en maskine som kunne anvendes alle steder, blot man havde kul.

På grund af sin fabrikation af dampmaskiner blev Esbjerg Jernstøberi & Maskinfabrik en landskendt virksomhed. Ud over at fabrikere dampmaskiner var Olsen & Jensen kendt for at producere metalbeholdere til fx vand og gas, bl.a. den ikoniske vandbeholder Gryden på Nygårdsvej fra 1905 (nu revet ned). Firmaet stod endvidere for den første bro over jernbanen ved Frodesgade, som også er historie. I sine sidste år byggede firmaet desuden stålkuttere og mindre skibe, bl.a. motorfærgen Sønderho. 

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 31742-070.

Hent billedet her.

J. Lauritzens Importforretning, Kongensgade, 1883. Ditlev Lauritzen - senere kaldet Konsulen - blev en af den nye bys helt store forretningsmænd. Han forstod meget hurtigt, at det ville være en god forretning at importere kul til bl.a. de mange nye andelsmejerier. Her ses hans første importforretning med kul, træ og bygningsartikler på hjørnet af Kongensgade og Jernbanegade. Han flyttede ikke selv til Esbjerg med det samme og var i øvrigt ikke gammel nok til selv at måtte åbne egen forretning, så bogstavet J i firmanavnet er derfor hans fars.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 50357-070.

Hent billedet her.

Ditlev Lauritzen blev havnens storimportør. I hurtig rækkefølge kom tømmer, kul, foderstoffer og gødning m.v.

I 1887 åbnede Lauritzen en smøreksport og i 1888 gik han ind i rederibranchen. Ganske vist forliste hans første skib Uganda, men det blev dog begyndelsen på en stor karriere som skibsreder.

På billedet ses den store kulkran på Lauritzens Kulimport. Den var konstrueret og leveret af Esbjerg Jernstøberi & Maskinfabrik, også kendt som Olsen & Jensen.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 70253-109.

Hent billedet her.

Skibsreder Lauritzen var en moderne mand, og han var derfor en ud af de i alt 5 forretningsmænd, der i 1884 tegnede de første abonnementer på den nye telefon i Esbjerg.

Lauritzen investerede 4.000 kr. i en telefontråd fra sit kontor i Esbjerg til faderens kontor i Ribe. Det vakte stor opsigt, og det siges, at folk i Ribe gik spadsereture forbi kontoret i håb om at høre telefonen ringe eller høre nogen tale i det tomme rum.

På billedet er man i færd med at rejse telefonpæle på hjørnet af Torvegade og Havnegade i 1898.

Foto: Pfefferkorn, Havnegade 22, Esbjerg.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 30750-505.

Hent billedet her.

Esbjerg Havn blev grundlagt til at eksportere levende dyr, men da told på disse produkter i Tyskland og Esbjerg fra 1879 gjorde denne eksport mindre indbringende for danske landmænd, omlagde de produktionen til smør og bacon, som var stærkt efterspurgt på især det engelske marked. Gennem andelsbevægelsen kom landmændene selv til at eje mejerier og slagterier.

På billedet ses Esbjerg Andels Svineslagteri i Nørregade (læg mærke til huset med de to etager: Kontor i stuen og slagteridirektørbolig på 1. sal - i dag kaldet Huset). I baggrunden - midt i billedet - ses den nye banegård fra 1904 og allerbagest  ses de rygende skorstene i Klatterup.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 00183-070.

Hent billedet her.

Man siger, at én fisker beskæftiger syv mand i land.

Hurtigt skød små og store virksomheder med tilknytning til havnen op: Vodbinderier, sejlmagerværksteder, kassefabrikker, isværker, hermetikfabrikker, skibsbyggerier og tovværksfabrik - bare for at nævne nogle. Ofte var det værksteder, som i løbet af få år blev til industrier.

Billedet viser Esbjerg Skibsbyggeri i Dokhavnen. Det blev oprettet af skibsbygger Theodor Dahl i 1872. Hele syv kuttere ses her under bygning på værftet.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 01325-042.

Hent billedet her.

Esbjergs første bryggeri blev anlagt i 1880 af Chr. Graff. Hurtigt kom mange flere til, bl.a. Lars Christensen, som på vej hjem fra USA var anløbet den nye havn i Esbjerg og syntes, at den mindede ham om Chicago. Han blev i Esbjerg og grundlagde Boldesager Bryggeri.

I begyndelsen blev alt bryggeriarbejdet udført med håndkraft, men esbjergenserne var tørstige, og snart udskiftede L. Christensen håndkraften med dampdrevne maskiner, og produktionen steg fra ca. 12.000 liter til ca. 300.000 liter.

På billedet ses baggården til Esbjergs første bryggeri Graffs Ølbryggeri.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 00110-070.

Hent billedet her.

Tobaksfabrikken Esbjerg blev oprettet i 1896 og overtaget i 1901 af FDB (Forenede Danske Brugsforeninger).

Formålet var at skaffe billigere tobak til salg i butikkerne. Det blev en god forretning, og i 1910 havde man en af landets største og mest moderne fabrikker med over 50 ansatte.Der blev især produceret cigarer, pibetobak og skråtobak.

På billedet ses Tobaksfabrikkens cigarrulleri, ca. 1910.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 00295-070.

Hent billedet her.