Esbjergs voldsomme vækst gjorde det efterhånden nødvendigt at oprette en ny kommune. Der var meget at gøre for sognerådet, som det fremgår af formandens beskrivelse.
Kilde:
Esbjerg udskilles fra Jerne-Skads Sognekommune
”Ifølge Indenrigsministeriets skrivelse af 29.juli 1893 blev Jerne-Skads Kommune, hvorunder Esbjerg hørte, adskilt i to kommuner, så at Esbjerg by, tilligemed byerne Strandby og Rørkjær, der udgjorde det tidligere sognefogeddistrikt med et areal af ca. 1.000 tønder land og 32½ tønder hartkorn fra 1. januar 1894, blev en selvstændig kommune under navn af Esbjerg Sogn.
”Stedbarnet” Esbjerg
Esbjerg, der dengang talte 6.400 indbyggere, har i den tid byen har hørt under Jerne Skads Kommune ikke kunnet udvikle sig som den ifølge sin størrelse kunne gøre berettiget krav på; den var stadig bleven betragtet som stedbarn. Landboerne havde ikke fælles interesser med Esbjerg, byen blev betragtet som et onde, der tyngede på hartkornet uden at give tilsvarende indtægter. Der blev derfor gjort så lidt for Esbjerg, som Sognet på nogen mulig måde kunne nøjes med at gøre. Som et eksempel kan anføres at der til gadebelysning for et helt år bevilgedes Esbjerg 25 kr.
To skoler, et sprøjtehus og en stor gæld
Der var derfor ved adskillelsen heller ikke meget for Esbjerg at overtage nemlig kun skolerne i Danmarksgade og Skolegade, et lille sprøjtehus og en del sprøjtemateriel for hvilket vi måtte overtage en gæld på 30.000 kr. Skolen i Skolegade, der ikke var meget tidssvarende solgtes senere for 30.033 kr.
Et lån er nødvendigt
Det ny sogneråd, der kom til at bestå af 9 medlemmer, havde da også straks sin opmærksomhed henvendt på så hurtigt som muligt at få indhentet det forsømte. I den anledning indgik sognerådet i august 1894 med andragende til ministeriet om et rentefrit lån på 300.000 kr, hvilket dog ikke bevilgedes, hvorimod sognerådet fik et lån på Finansloven for 1895/96 stort 350.000 kr., dog ikke rentefrit, men til en rente og afdrag på 4½ % pro anno, hvoraf de 3½% er rente og resten afdrag. Beløbet er med amtsrådets samtykke af 22. maj 1896 anvendt til anlæg af kloakker, brolægning af gader og bygning af en ny skole m.v.
Uddrag af Beretning om Esbjerg Sogneråds Virksomhed i de 5 år, Esbjerg har været selvstændig kommune, nedskrevet af N.J. Poulsen, formand, d. 29. december 1898.
I erindringer findes mange forskellige typer oplysninger, som har været vigtige for forfatteren til erindringen. I postbud Søren Sørensens erindringer får man et indblik i, hvor omskiftelig tilværelsen kunne være for en arbejdsvillig mand.
Fakta om Søren Sørensen, født 1860 i Sædding
Jobs:
Drengeår: Vogter køer forskellige steder og sejlads med faderen
Konfirmeret: forskelligt arbejde, bl.a. hos landinspektør og hos en gårdejer i Esbjerg
1878: Hotel Spangsbjerg, Esbjerg, som kørekusk (gæster og gods)
1882: Soldat
1883: Kørekarl for købmand i Vejle
1884: Hotelkarl på Hotel Spangsbjerg
1888: Postmand i Esbjerg, 12 – 13 timer dagl., løn 36 kr. mdl., efter 17 år steget til 50 kr.
1911: Pengepost
1922: Forretningsfører for Esbjerg Menigheds Sygekasse
1925: Vicevært
Ekstraindtægt:
Hustruen Dorthea (gift 1886) driver kolonialbutik og pensionat.
Bopæle:
1860–68: Familien bor hos bedsteforældrene i Sædding
1868–70: Lejet ejendom på Strandbykirkevej
1870: Bygger første hus i Smedegade, der senere får nr. 10
1886: Nygift i Kongensgade 16
1887: Bygger hus i Skolegade 25
1890’erne: Torvegade 28
Fire år senere: Danmarksgade 30 (kolonialforretning og pensionat)
Syv år senere: Danmarksgade 22
1932: Norgesgade 49, sidste adresse i erindringerne, som er fortalt i januar 1948
Oplysningerne er hentet fra postbud Søren Sørensens erindringer. Esbjerg Byhistoriske Arkiv, A3266.
Læse og forstå: Kolonnenotater
Analysere og vær kritisk: Analyse af skriftlige kilder
Vælg en anden kilde: