Der var ikke beboelse nok til alle de mange tilflyttere i forbindelse med havnens opførelse. Denne jordhytte lå på den nuværende Baunehøjvej og var bygget ind i skrænten og havde en facade af ubrændte mursten. Andre byggematerialer var brædder, man havde fundet. På den måde kunne de nye indbyggere i Esbjerg skaffe sig et sted at bo, som de selv kunne bygge.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 74274-070.
Kongensgade, ca. 1875. Dette hus var en af byens kun tre ejendomme i to etager fra begyndelsen. Ejendommen, som nu har adresse Kongensgade 70, blev bygget som kolonial- og manufakturhandel i 1874-75 for købmand Christen Madsen Christiansen og ombygget i 1902 af arkitekt J. Lund Christensen. Han tlføjede endnu 1½ etage og gav bygningen sin nuværende facade. Det var ellers sagt om Esbjerg, at der kan man ikke bygge i to etager pga. den kraftige blæst. Bemærk i øvrigt de åbne grøfter overfor.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 51464-070.
DFDS's første kontor og samlestald. Huset med de takkede gavle til venstre i billedet ligger på hjørnet af Englandsgade og Østre Havnevej og har adressen Englandsgade 1.
Foto: Hulda Bjørkgren.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 50343-084.
Englandsgade set fra Borgergade mod Østre Havnevej. I baggrunden til venstre ses DFDS's første kontor. Huset med kvisten er det nuværende Englandsgade 4, der er blevet ombygget til fulde to etager. Det forreste hus er revet ned. Bagerst i rækken anes "Den Lille Kirke", som ikke var nogen kirke, men Esbjergs første fotografiske atelier, ejet af P. Jensen.
Foto: Aage Lefolii, Esbjerg.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 51450-039.
Vandpumpen midt på Torvet var Esbjergs eneste offentlige "vandværk" indtil 1896, hvor vandværket i Vognsbøl blev taget i brug.
Foto: Esbjerg Papirforsyning.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 56136-017.
Kongensgade/Torvet blev asfalteret i 1897, og i den forbindelse blev asfaltkogerne fotograferet på Torvet sammen med deres udstyr.
Foto: Pfefferkorn, Havnegade 22, Esbjerg.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 04996-505.
Personale og patienter foran epidemiafdelingen, Esbjerg Kommunes Sygehus på Baunehøj. Her ses sygehuskarl Thorvald Larsen, to vågekoner med hvide forklæder og sygeplejerske. Patienter med smitsomme sygdomme kunne isoleres på epidemiafdelingen for at mindske smittefaren i den tæt befolkede by. Smitsomme sygdomme kunne let brede sig i åbne rendestene og en overfladisk drikkevandsforsyning.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 54298-070.
Elektricitetsværket, ca. 1907. Det første elektricitetsværk i Esbjerg lå på hjørnet af Kirkegade og H.C. Ørsteds Gade. Bagved elværket var der et kølebassin, og heri elskede byens unger at bade i det lune vand. Det blev der dog sat en stoppper for i 1927, for da fik borgerne mulighed for at nyde det varme vand gennem et fjernvarmesystem. El-værket blev nedlagt i 1955.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 57398-070.
Fattiggården i Exnersgade 4 blev opført i 1905, og der var plads til 15 mænd og otte kvinder samt to delirister (dvs. drankere). Dengang kom man på fattiggården, når man ikke kunne klare sig selv, og havde man adresse der, måtte man ikke stemme til valg.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 62851-070.
Forlystelsesetablissementet Tivoli ved Gl. Færgevej. Stranden og badebroen lå omtrent, hvor Vesterhavsgade ligger i dag bag Trafikhavnen, som blev bygget fra 1914-24. Det lille spidstagede hus på stranden foran den udendørs servering er efter tegningerne musiktribune, hvor et orkester kunne sidde i læ og underholde.
Foto: Stenders Forlag.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 26708-185.
Postkort med Torvedag i Esbjerg omkring 1920.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 57217-114.
Esbjergensere holder fri, formodentlig en søndag. På billedet ses en slagter, en bager, en politibetjent, en tømrer, en maskinmester, en gæstgiver, en enkelt kvinde og nogle børn. Kvinder i øvrigt er hjemme for at passe hus.
Foto: Aage Lefolii, Esbjerg.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv 07234-039.