4.0 Introduktion: Tilflytterne

Der skulle slet ikke være en by
I de fleste byer med en havn er der en Havnegade. Den går fra bycentrum ned til havnen. I Esbjerg
er der også en Havnegade, men den går parallelt med havneområdet. Det var nemlig slet ikke
planlagt, at der skulle opstå en by, der skulle kun være en dokhavn til eksport og en
(gods)banegård. Staten købte et mindre område langs stranden til havnebyggeriet. Området blev markeret med tre plovfurer.


I Jerne Sogn var der en kirke med præstegård, et par skoler, en kro og en række gårde og husmandssteder. I bebyggelsen Esbjerg lå der to gårde og en kro, og der boede 23 indbyggere. En politiker fra Ribe udtalte inden havnebyggeriet: ”Det hedder i en eller anden erklæring, at der skulle opstå en stor og blomstrende handelsstad, men det er dog vistnok en forfængelig drøm.”
 

De første tilflyttere
Man kan undre sig over, hvad der lokkede folk til at slå sig ned i det, der dengang må betegnes
som "et hul i jorden". Men fra midten af 1800-tallet var der et stort opbrud: Folk flyttede fra land til
by, mange søgte lykken i USA, så det var ikke ualmindeligt at forlade sin hjemstavn for at søge
lykken andetsteds.


I begyndelsen var det yngre mænd, der drog til Esbjerg for at søge arbejde ved havnebyggeriet,
men inden længe begyndte også børnefamilier at slå sig ned i nærheden af de tre plovfurer. Nogle,
fordi de drømte om at skaffe en bedre fremtid for sig selv og deres børn, andre fordi de hørte om de nye muligheder og måske var bange for at gå glip af en chance for at tjene gode penge.
 

Jordhytter og småhuse
I begyndelsen boede havnearbejderne i sovebarakkerne Kommoden og Chatollet ved Tutten, en lang, barakagtig bygning på havneområdet, der var købmandsforretning og spisested for havnearbejderne, eller i småskure. Eller de kunne leje sig ind på et loftsværelse i ét af de nye huse. I nogle familier byggede mændene en slags jordhule ind i skrænten ned mod vandet. Der blev gravet ind i skrænten og forsiden af hytten bestod af brædder. Det var meget primitivt at bo der.


Efterhånden blev der bygget småhuse i området lige uden for de tre plovfurer. På den måde
opstod de første gader, de der nu hedder Havnegade og Smedegade.

 

Alle mulige småjobs for at skaffe det daglige brød
Det var en fordel at være opfindsom for at skaffe sig en indtægt, når man blev boende i Esbjerg. En
mand solgte øl og trak tænder ud for 50 øre stykket, en anden gik rundt med bytrommen, når der
skulle slagtes en ko, og der nu var frisk kød til salg. Én var både tømrer, blikkenslager, fotograf og
brøndborer. En sand tusindkunstner. Man slog sig igennem og var omstillingsparat.

 

Hvor kom de fra?

Tilflytterne kom fra mange egne af landet - lokket hertil af historien om, at "i Esbjerg var der bedre chancer". Der var folk fra Grimstrup og København, men der var også indbyggere fra Norge, Sverig og Italien. I 1899 var 31 esbjergensere født i Amerika - ikke alle fandt "guldæblerne" på træerne i USA.

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies