Da debatten omkring havneanlægget og den tilhørende jernbane i 1868 rasede i det danske Folketing, var ikke alle medlemmer af Folketinget lige begejstrede for ideen om en ny havn ved Jyllands vestkyst og en jernbaneforbindelse dertil. Især et folketingsmedlem gjorde sig bemærket i sin modstand mod projektet, nemlig Alfred Hage, som var valgt i København. Hages modstand imod anlæggelsen af Esbjerg Havn og den dertilhørende jernbane kom bl.a. til udtryk i de debatter, der blev afholdt i Folketinget efter forslagets fremsættelse. Nogle af hans argumenter er citeret nedenfor.
"Det er mig ikke bekendt, hvad ministeren egentlig har tænkt sig at udrette med denne havn? Jeg ved ikke, om tanken er, at der skal skabes en livlig handel, og at der herfra skal skabes en eksport med dampskib til England og andre Vestlande? Hvis dette er tilfældet, mener jeg, at en bevilling på 600.000 rigsdaler for at eksportere de varer og kreaturer, der måtte findes i disse egne (Vestjylland), da frygter jeg, at man gør sig for store anstrengelser for at nå et mindre mål… til spørgsmålet omkring en jernbane igennem det vestlige Jylland vil jeg bede Folketinget erindre, at der i det vestlige Jylland er folkefattigt, og at halvdelen af arealet er hede og sandklitter, dette beder jeg jer overveje, inden man bygger en jernbane hertil.
Jeg tør ikke sige, at man ikke skal bygge jernbanen, når alle andre egne også skal have baner, skal denne jernbane vel også komme i betragtning. Jeg ved, jeg står alene med min holdning, men jeg føler, vi går for hurtigt frem, og jeg vil bede om mere tid til at få finansieringen på plads.
Denne ”jernbanerus”, og jeg føler mig berettiget til at kalde det en ”jernbanerus”, da der ikke er et eneste land, der ikke oplever den. Jeg har i dag set regnskabet for 41 jernbaneselskaber i England, og af disse giver kun 12 overskud på deres aktier. Jeg beder jer her huske på, at dette er selskaber fra et af verdens rigeste lande med stor befolkning og store byer. Jeg beder jer derfor vente et par år med at påbegynde dette jernbaneprojekt. Indtil vi har styr på udgifterne, så vi ikke løber ind i et underskud, hvis renter vi kan have svært ved at betale".
Moderniseret uddrag af Alfred Hages indlæg under Folketingets 1. behandling af Lov om en havn ved Esbjerg, Rigsdagstidende 1868.
Da jernbanen kom, blev det muligt at drage på små besøg over store afstande. Selv kongen kunne besøge den nye by, Esbjerg:
…fra banegården kørte Kongen, Kronprinsen og følget igennem Esbjerg by ned til havnen, der var smukt prydet med flag. Alle skibene flagede, og i Dokhavnen lå ”Riberhus” og ”Leva” rigt prydet med flag. Ingeniør Petersens hus på havnebakken var fuldstændig bedækket med blomsterguirlander. Der modtoges Kongen og Kronprinsen af hvidklædte damer, der overrakte dem blomsterbuketter. Hans Majestæt og Hans Kongelige Højhed beså bagefter havneanlæget, hvorpå de gik ombord i et fartøj og sejlede over til Fanø, hvor de høje gæster under befolkningens uendelige jubel landede kl. 12½… Hans Majestæt tog efterfølgende bad i Vesterhavet og besøgte kirken og skolen. Kl. 15-16 gik rejsen retur til Varde via Esbjerg.
Moderniseret uddrag fra Ribe Stiftstidende 21. juli 1875.