Da jernbanen fra Lunderskov til Esbjerg blev anlagt, havde kun få sydvestjyder set et tog før. H.P.H. Novrup, som senere blev lærer, så toget første gang i 1873, da han selv var dreng. Erindringen er nedskrevet i 1927.

Kilde:

Vor gamle post, som var fynbo og som sådan lidt længere fremme end jyderne, fortalte, at togene gjorde så frygteligt rabalder, at det kunne høres til Esbjerg, når toget kørte igennem Lunderskov. Tillige skildrede han togets hastighed således: at jeg bildte mig ind, at toget kørte så hurtigt, at man lige kunne få øje på det, før det var borte igen. Derfor var det mig også en uhyre skuffelse, da jeg så det første tog, der passerede linjen fra Lunderskov til Esbjerg. 

Det var en eftermiddag, vistnok i sommeren 1873 omkring august måned. Der stod vi en flok drenge nede på engen og passede kreaturer.

Pludselig sagde en: ”Hvad er det der ryger ovre ved marken?” Et par sekunder efter er jeg klar over situationen og siger: ”Det er et tog!” Og det var et tog! Et arbejdstog bestående af et lille sort lokomotiv, der trak en række vogne læsset med en masse materialer. Toget kørte langsomt. Lokomotivet var lille og vognstammen lang og i dårlig forfatning.

Vi drenge var ved at glo øjnene ud af hovedet. Nogle ville straks løbe ind til byen for at komme i nærheden af banelinjen, når toget passerede. Andre sagde, at det ville være spild af tid, da toget kørte raskere end det så ud til. Vi havde jo alle en forestilling om den uhyre fart.

Vi blev derfor alle og betragtede toget. Ét blev vi enige om, og det var, at den fart var der ikke meget ved. Nogle mente, de kunne løbe raskere end toget kørte, og det var vist rigtigt nok. Da toget kørte forbi min fødegård, holdt det stille. Hvad årsagen var, vidste vi ikke, men det fik vi senere at vide. Der var sket et uheld, en kæde eller koblingen var sprunget.

Imens vi stod og kiggede, kom gårdejer Søren Nielsen trækkende med sine køer. Hele drengeflokken fór hen til Søren og råbte ”Så du toget?” ”I skal ikke bilde mig noget ind, I knægte, det er fanden i vold allerede!” svarede Søren. Vi påstod, at det passede, men det var os umuligt at få ham overbevist, thi han var så nærsynet, at han ikke kunne se det, og os troede han ikke på. Han vidste jo nok, at når der kom et tog, så var der fart på.

Let moderniseret uddrag af H.P.H Novrup: ”Esbjerg i gamle dage”, s. 23-38 i Esbjerg. Historie og historier I, 1927.