På billedet kan man se, at jernbanen til havnen er ved at blive anlagt. Jernbanen blev anlagt så tæt på havnen, så man lettere kunne få godset til skibene. 

Foto: C. Hansen.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 04404-492.

Hent billedet her.

Esbjergs første banegård lå i det nuværende Exnersgade (dengang Jernbanevej). Banegården var et arvestykke fra Fredericia, hvor de skulle have en ny banegård af mursten. Den to-etagers bygning, der ses i forlængelse af banegården, var stationsforstanderens privatbolig, som stadigvæk findes. 

Foto: Hulda Bjørkgren.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 76179-084

Hent billedet her.

Hestevogne foran Esbjergs første banegård, Jernbanevej (senere Exnersgade). Banegården, som var opført i træ, opførtes i 1870 og blev nedrevet ca. 1904. En tilrejsende skrev i 1893: " ... at et værre monstrum af en offentlig bygning vanskeligt lader sig tænke. En lang, lav bræddebygning, grim, sort og tilrøget, brandfarlig som intet andet med indskrænkede, lilleputagtige lokaler."

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 74268-070

Hent billedet her.

I dag går jernbanen gennem et tæt bebygget område, men da den blev anlagt, var der ikke megen by endnu. På dette billede ses udsigten fra Østergade ned mod jernbanen, som på dette tidspunkt lå i et øde og ubebygget område. Til højre ses Esbjerg Realskole, imens den lave bygning i baggrunden med de mange skorstene er banegården, der dengang lå i det nuværende Exnersgade. Billedet er taget i perioden 1880-1883.

Foto: Gustav Bjerknæs, Esbjerg.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 04397-005.

Hent billedet her.

Anlæggelsen af en jernbane til Ribe spillede en stor rolle for byens industri. Banen åbnede i 1875 og var placeret i byens udkant, hvor der også lå et lille industrikvarter med eget sidespor. Til højre ses banegården. I midten af billedet ses byens gasværk og i venstre side Giørtz Bomuldsfabrik, senere kaldet Crome & Goldschmidts fabrikker.

Ribe Byhistoriske Arkiv, R00043-070.

Hent billedet her.

Når havnen blev udvidet, måtte de nye anlæg også forsynes med skinner. Her poserer en mand for kameraet, imens der arbejdes på at få lagt skinner ved jernbanemolen ved Østre Havn. Bag ved manden ses Vandtårnet.

Foto: Hans Peter Truelsen.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 25161-111.

Hent billedet her.

Anlæggelsen af jernbanen gav ikke blot vækst i andre brancher, men gav også arbejde på selve banen. Her ses en gruppe arbejdere, der arbejder på jernbaneføringen til Esbjerg Havn. Dette billede er fra ca. år 1900.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 19060-070. 

Hent billedet her.

Ud over banegården i Exnersgade (dengang Jernbanevej) var der også anlagt en banegård på havnen, som skulle ekspedere gods. Her er personalet på havnebanegården fotograferet foran  ”Esbjerg Havnebane Godsexpedition”, beliggende på Gl. Havn, som med tiden blev det folkelige navn for Dokhavnsområdet.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 25760-070.

Hent billedet her.

At togene kørte ud på kajen ses f.eks. på dette postkort, hvor en gruppe tjenestemænd fra DSB har taget opstilling på Østre Dokkaj ved siden af lokomotivet F 495, der kørte i Esbjerg i perioden 1903-1964. Bagved ses til højre Thorvald Møller og Co. Pakhus, som var en specialforretning for bygningsartikler grundlagt af Ditlev Lauritzen. Derudover ses bl.a. Toldkammeret, Hotel Royal, Lauritzens villa, Havneadministrationen og Vandtårnet.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 14332-070.

Hent billedet her.