2.9 Godteposen

2.9 a: Dansen om guldkalven i Esbjerg sidst i 1800-tallet

Gårdejer og sognefoged Mads Peder Marius Hansen i Guldager fortæller og siger:

 

Kilde:

 

”Dage går, uger går og år går, og lever vi længe nok bliver det til mange år. Jeg er født den 7. maj 1866 på Guldagergård i Guldager Sogn.

Når vi talte om Esbjerg, da var det altid havnen vi så hen til som byens gode ven, det var havnen vi troede på. Byens vilde tid i 1896 var en dans om guldkalven, som egnens folk stod helt uforstående overfor, men blev grebet af.

 

Jeg husker tydelig, at jeg når jeg gik til Guldager St. og tog med toget til Esbjerg, fra toget kunne jeg overse Nygårdsmarken og da stod eller gik der tre mennesker og tæt ved atter tre, således tæt besat var hele marken, det var folk der ville købe jord. Der var det store misforhold, at der var et utal af købere og alt for få sælgere, derfor steg priserne til langt over kogepunktet. Den ene dag efter den anden var Nygaardsmarken oversået af købere, Dagen igennem blev der handlet og om aftenen blev der drukket vin på Centralhotellet.

 

Langvejs fra kom købere rejsende til Esbjerg for at købe jord, og i omegnens landsbyer dannedes det ene konsortium efter det andet, med det formål at komme med i jordhandelen og få en fortjeneste. Det samme stykke jord skiftede under stadige prisstigninger hurtig ejer. Uden varsel kom omslaget og i samme nu var de mange købere borte næsten som dug for solen, og så ville alle sælge, men nu gik alt den forkerte vej. Mange, mange Mennesker fik smertelige tab, og såfremt de var så heldige at beholde hus og gård, da sved gælden fra jordhandelen dem i mange år.

 

Jeg blev også snakket for at komme lidt med i spekulationen men dog ikke mere end jeg kunne tage det med et smil. Jeg havde mange ærgelser men lille tab. - Vi var nogle stykker der købte et hus, det solgte vi straks og tjente 300 kroner, og købte så et andet hus som vi blev hængende med, - vore lejere betalte ingen husleje og spolerede desforuden huset. En dag var vi så heldige at få huset solgt med et lille tab. Vi havde også været med i dansen omkring guldkalven.”

 

Stavemåden er moderniseret.

2.9 b: Sejladsen mellem Esbjerg og England

Erindringer fortalt af skibsfører Lorenz Frederik Marstrand Mechlenburg, født den 14. oktober 1851

 

Kilde:

 

”I december samme år (1872) blev anden styrmand i Dampskibet ”Esbjerg”, som senere åbnede farten på Esbjerg og England.

1873 blev første styrmand i Des'br i samme skib.

1874 i september–1875 først i april aftjente min værnepligt i Fregatten Jylland til Vestindien, hjemkommen derfra indtrådte i min plads som styrmand, og var da styrmand i forskellige skibe på fart imellem Esbjerg og England dengang hovedsagelig kreaturtransport indtil 30-års alderen og blev da udnævnt til skibsfører 28/11 1881 af Dampskibet Charkon, og har siden været i adskillige skibe, og i hele den tid været i fart på Esbjerg–England med landmandsprodukter i snart 24 år.

Antallet af rejser har jeg ikke noteret men omtrent 1700 rejser.”

Stavemåden er moderniseret.

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies