Bygningen af Esbjerg havn blev påbegyndt i 1868. Staten eksproprierede det stykke jord, som skulle bruges. Herefter begyndte arbejdet med at anlægge en havn, som var tilpasset de særlige forhold ved Vadehavet. I 1944 beskrev lokalhistorikere anlæggelsen således:
Kilde:
Arbejdets udførelse
Staten afmærkede jorden omkring havnen ved at trække tre plovfurer rundt om det stykke, der skulle bruges. Disse plovfurer gik omtrent fra Østre Havn til Havnegade, langs Havnegade til Stormgade og ned til vandet igen.
Så snart arbejdet begyndte, strømmede arbejderne til fra alle egne af landet, endda helt fra Sverige og Tyskland.
Den 1. september 1874 blev havnen fuldført og afleveret. Den bestod af Dokhavnen, Forhavnen og Lededæmningen.
Dokhavnen er bygget som et trekantet havnebassin, der ved ebbetiden kan lukkes med en sluseport, så vandet bliver inde i bassinet. Det var nødvendigt at bygge på den måde, da der på Vestkysten er ca. 1,2 meters forskel på høj- og lavvande. Udenfor sluseportene, i forlængelse af indsejlingen, ser vi slusegabet, der sammen med to korte moler og en bølgebryder danner Forhavnen. Lededæmningen ses længst ude. Den skal ved ebbetiden lede det udstrømmende vand i en sådan retning, at det hjælper med at holde sejlløbet dybt.
Senere udvidelser
Man kan vist godt sige, at Esbjerg Havn aldrig er blevet bygget færdig. Det viste sig nemlig snart, at de anlæg, man havde bygget, var for små, og så måtte man straks i gang med udvidelser.
I begyndelsen havde man slet ikke tænkt på fiskerne, men de opdagede snart, at Esbjerg var et godt sted at fiske fra. Efterhånden som der kom flere og flere både til, måtte man bygge en fiskerihavn.
Petersen, Olaf og Bruun, Karl: Esbjerg - By og Egn. Esbjerg 1944. s. 66-67.
Stavemåden er moderniseret.
Vælg en anden kilde: