2.2 Morten Skrædders erindringer - lang version

Morten Peder Anthon Kristensen, kaldet Morten Skrædder, blev født i 1860 nær det senere Esbjerg. Han havde seks søskende, og kom derfor ud at tjene i en alder af 7½ år. I 1955 nedskrev T. Tobiassen Kragelund erindringerne for Morten Skrædder. Heri står følgende om anlæggelse af Esbjerg Havn:

Barndomshjemmet

Min Fader Kristen Pedersen og Moder Bodil Marie Pedersen havde en mindre Ejendom paa Gjessing Mark til 2 Køer. - Ejendommen laa i Nærheden hvor Sanatoriet senere blev bygget. - Vi var 7 Søskende og maatte alle tidlig ud for at tjene Føden. - Da jeg var 7½ Aar kom jeg over til Morten Ladefoged i Kjersing for at passe Køerne paa Heden om Formiddagen og om Eftermiddagen i Engen.

Ud at tjene som barn

Sommeren derefter kom jeg til Gaardejer Peder Maade i Gjessing hvor jeg tjente i 3 Somre. - Om Vinteren var jeg for det meste hjemme for at gaa i Skole. - men ofte blev jeg i Pladsen til Jul og gik derfra og i Skole. - Det var Føden der den Gang betød saa meget i et lille Hjem med mange Børn, - det var derfor jeg blev gaaende i Pladsen saa længe som mulig – og jeg hjalp efter Skoletiden, at røgte i Stalden og saa efter Faarene ude paa Heden indtil Sneen dækkede Jorden, saa Faarene maatte i Hus.

Derefter tjente jeg i 2 Somre hos Jørgen Bruun i Gjessing – og kom derefter i 2 Aar til Peder Nielsens, ogsaa i Gjessing, hvor jeg blev konfirmeret.

Havnebyggeri med skovle og trillebøre

I disse mine Barndomsaar var det at Esbjerg Dokhavn blev gravet og Slusen ind til Dokken bygget. - Jeg husker de mange Svenskere der kom hertil, Ja, mange andre kom rejsende for at faa Arbejde ved Havneanlæget. - Det var et Syn som jeg aldrig glemmer og altid vil huske naar jeg mindes, at al Jorden blev gravet løs med Spader og Skovle og læsset paa Børe, som derefter blev trillet paa Planker op til Siderne. Der trillede en Række paa 15 til 20 Mand efter hverandre nede fra Bunden i Dokken og et langt Stykke opad og ud paa Jordoverfladen.

Jeg husker ogsaa Hoffmann naar han Lørdag Aften kom vandrende forbi mit Barndomshjem efter Damsmark, og atter Mandag Morgen tidlig kom gaaende til Havnearbejdet, - Ja, det var den Gang da Folk gik.

Strandby Kro - et samlingspunkt

Fra Gjessing og nærmeste Omegn handlede alle i Strandby Kro hvor der ogsaa var Købmandshandel, - der var aldrig Surhed naar vi Børn skulle løbe et Ærinde til Strandby Kro efter et eller andet, - for Cecilie gav os altid et Stykke brun Sukker (Kandis) eller et Par rosiner.

Kromanden hed Morten Spangsberg og Cecilie, hans Kone var fra Posthuskroen hvor Postvognen, der kørte mellem Varde og Ribe lagde Postsagerne ind til en stor Omegn. Posten blev sendt til Strandby Kro og derfra sejlet til Fanø.

Jeg husker ogsaa at Postvognen mellem Varde og Strandby Kro begyndte, det var et stort Fremskridt særlig hvad Postbesørgelse angik. - Der maa her tilføjes at Postsager var der ikke meget af Aviser var der faa eller ingen der holdt, og at faa Brev var en stor Begivenhed, Til Fanø var der dog stadig Breve, det var fra Sømændene i fremmede Lande.

I Strandby Kro var der Mennesker, d.v.s. Gæster næsten altid baade Nat og Dag, - ikke alene for at handle i Butikken eller blive betjent i Skænkestuen.

Kroen var Samlingsplads for mange Mennesker, hvert Aar mod Slutningen af Vinteren kom der mange Sømænd fra Nordby og Sønderho samt fra Oxby og Blaavand. - Den enkelte eller flere af Sømændene blev i Kroen en Dag eller flere indtil der blev saa mange, at der var et Læs, og saa lejede de en Gaardmand til at køre til Vejle eller Kolding hvor Skibet havde været oplagt Vinteren over.

Hver Efteraar kom Fanøboerne over til Fastlandet for at tage til Varde Marked og der købe en Slagteko til Husholdningen. Det er en Selvfølge at Fanøboerne alle var i Kroen baade naar de kom og rejste hjem fra Markedet, - Koen eller Køerne der var købt blev for det meste opstaldet i Kroen til Dagen eller flere Dage efter, Det skulle nemlig helst være stille Vejr, naar der skulle sejles Kreaturer over til Fanø, i den forholdsvis lille Skib.

Krofatter bygger hotel i Esbjerg

Morten Spangsberg var en klog Mand, han saa nemlig meget hurtig, at i Nærheden af Havnen var et bedre Krosted end ved Vejen mellem Havnen og Varde, og saa byggede han Hotel Spangsberg med stor Kørestald (der hvor senere det store Hotel Spangsberg blev bygget). Det viste sig at Morten Spangsberg havde set rigtig, alle Omegnens Landmænd fulgte med og følte sig straks hjemme i den nye Kørestald, og den nye Krostue. Mange fra Havnen blev ogsaa gode Kunder for Hotellet, dog særlig da der begyndte en fast Skibsforbindelse mellem England og Esbjerg.

Byen opstår ogvokser

Havneanlæget var Ophavet og er stadig Ophavet til at Byen vokser og bliver stor, - det er et talende Vidnesbyrd om, at det var rigtig da Loven blev vedtaget om at bygge en Vestkysthavn.

Jeg husker, at det første Hus blev bygget paa den høje Skraaning hvor senere Smedegade blev afsat. Alt var Lynghede og Klitter, - og saa laa der de to Rørkærgaarde, ogsaa kaldt Esbjerggaardene, hvortil der var dyrkede Marker, men mest Hede og Sandjord med Totgræs.

Efterhaanden som Tiden gik lærte jeg mange af de Mænd at kende som paa en Maade var med til at skrive Esbjergs første Historie, eller rettere Mænd der altid vil blive nævnet fra Esbjergs første Tid.

En Mand som Gebhardt var kendt viden om, - han var en meget flink Mand, - jeg har ofte talt med ham.

Det morer mig ofte i Tankerne, at mindes de mange fra den første Tid som jeg kendte og kendte godt. - Smed Møller, Ølbrygger Holm, Tømrer Christensen. Niels Christensen (Niels Esbjerg) Hans Phillipsen, Vognmand Pogge, og flere som for mange Aar siden er døde.

Hvad der kommer let går let…

For at blive helt færdig med Esbjerg, nu med det samme, da jeg fortæller Minder, - kom jeg senere som gift Mand og selvstændig Skræddermester i Guldager, med i Esbjergs Spekulatonsperiode i 1894 -  95. - Vi var en mindre Konsortium der købte et større Stykke Jord til Byggepladser og tjente efter kort Tid hver 1100 Kroner, og naturligvis var vi straks nogle der gik sammen for at købe et andet Stykke, som ogsaa solgtes og gav os hver 500 Kroner i Fortjeneste. - Det var mange Penge den Gang, og Penge der kom let. Jeg sagde til min Kone, at nu har jeg gjort det godt, og vil ikke have mere Jord i Esbjerg. - Det synes jeg heller ikke sagde min Kone, og saa var det fastslaaet.

En Aften kom der et Par af Nabogaardmændene ind til os og ville have mig med i en Jordhandel, for, sagde de, - du er jo kendt med det. - Jeg sagde Nej, og atter Nej. - Men de pressede paa saa længe, at jeg sagde Ja. - Det skulle jeg aldrig have gjort, - for det gik galt, jeg tabte alt hvad jeg ejede og havde , og mere til.

Mange af Mændene der var med i Spekulationen, fraskrev sig deres Gaarde, for paa den Maade at stryge Gælden af sig, og saa stod Resten af Konsortiet med Smerten, der førte med sig at de gik Fallit. - Næsten alle i Esbjergs Omegn var med i Jordspekulationen i Esbjerg, - det gav Gjæld og atter Gjæld, som de selv og deres Børn maatte lide under i over et Slægtled.

                 Jeg havde i lange Tider mange søvnløse Nætter, for at regne ud hvorledes jeg skulle klare Terminerne. - Jeg maatte bide Tænderne sammen for at tjene Penge og atter Penge, - men Arbejde om Dagen og ingen Søvn faa om Natten, gaar ikke i Længden, - jeg maatte have mine Udbetalinger ordnet i en bestemt Rækkefølge, og saa derefter saa vidt mulig at følge med til at betale, - og det gik. Jeg har betalt enhver sit, - men det tog mange Aar. - Alligevel var jeg glad, at jeg ikke var løben fra mine Forpligtelser, - jeg havde den Tilfredsstillelse at kunne se alle Mennesker frit ind i Øjnene.