2.1 Billedserie: Havnen anlægges
Se billederne enkeltvis
Bygninger på Esbjerg Havn, 1869
Anlægget af Esbjerg Havn blev besluttet i 1868 og var først helt færdigt i 1878. Da der ingen egentlig by var ved Esbjerg før havnen, blev der hurtigt opført nogle træbarakker til at sørge for havnearbejdernes behov. Til venstre ses ”Tutten”, der var købmandsbutik og spisested, og de to mindre bygninger var sovebarakker, som blev kaldt Kommoden og Chatollet. Øverst til højre ses havneadministrationen, hvorfra hele projektet blev styret.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 53421-070.
Esbjerg Havneanlæg, 1869
Anlægget af Esbjerg Havn i sin absolutte vorden. Dokhavnen er ved at blive anlagt, så udgravningen med skovl og spade kan begynde.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 50324-070.
Dokporten bygges, 1871
Bygningen af dokhavnen og den tilhørende sluseport krævede, at man inddæmmede og tørlagde hele arealet.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 08530-070.
Slusebygning ved Dokhavnen, 1871
Arbejdet på slusen ved Dokhavnen.Til højre ses sporene til de tipvogne, der blev brugt til bl.a. jordkørsel. I forgrunden dynger af sten som der blev brugt i tusindvis af.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 53422-070.
Udsigt over Dokhavnen, 1874
Esbjerg Havn åbnede for trafik i august 1874, men hele anlægget blev først afleveret i september 1878. Havnen er her fotograferet fra Havnegade. Bag Dokhavnen ses Søndre Mole. På kajen, Østre Dokkaj, ligger stabler af tømmer, som måske skal bruges til opførelsen af nogle af Esbjergs første huse.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 02544-070.
Fiskekuttere i Dokhavnen, 1876
Selvom Esbjerg Havn var bygget som trafikhavn, blev den efterhånden også søgt af fiskekuttere. I forgrunden ses Haabet E 3. Båden forliste i 1894, og fire fiskere druknede. I baggrunden ses Havneadministrationsbygningen, og yderst t.v. en del af Esbjergs første toldkammer.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 02550-070.
Esbjergs første fiskerihavn, ca. 1895
Det tidlige fiskeri fra Esbjerg var linefiskeri eller krogfiskeri. At sætte madding på krog kaldes også at ese, og pigerne der gjorde det, blev kaldt for esepiger. Fiskerne fik krogene med madding på leveret på store bakker, som esepigerne bar på hovedet. Her bringer to esepiger krogbakker ned til fiskerne på Esbjergs første fiskerihavn. Bemærk i øvrigt kurvene med fisk.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 23548-070.
Eksport af levende kreaturer, 1888
Havnen blev anlagt for at lette eksporten af landbrugsprodukter, i begyndelsen især levende dyr. Fra 1877-1884 blev der eksporteret 175.502 stk. hornkvæg og 221.829 får og geder via Esbjerg Havn, der allerede da var Danmarks største eksporthavn for de varer. Her er levende kreaturer kommet til Esbjerg, enten med jernbanen eller drevet hertil, for at blive omladet til DFDS-båden Riberhuus.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 74272-070.
Uddybning og udbygning af Dokhavnen, 1896
Havnen blev udbygget i mange omgange. Ved uddybningen af Dokhavnen med to meter i 1896 var de gammeldags trillebøre og hestevogne blevet erstattet af et moderne entreprenørtog med tipvogne, formodentlig fra Hoffmanns Maskinfabrik. I træskuret med skorstenen står et dampspil med en meget lang wire, der fra spolen forsvinder ud i billedets nedre højre hjørne.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 53429-070.
Sandsugeren Sandormen uddyber Dokhavnen, 1896
Sandsugeren Sandormen ved uddybningen af Dokhavnen, 1896. Moderne teknik som den rådede man ikke over ved havnebyggeriet i 1868. Den uddybede Dokhavn havde dog stadig sluse og sluseporte – de forsvandt først i 1967.
I baggrunden ses bygninger i Havnegade, bl.a. Hotel Spangsberg (med kuplen).
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 53423-070
Skib losses ved Frankrigskaj, ca. 1896
Travlhed på den nyanlagte Frankrigskaj, hvor der losses skibe med korn- og foderstoffer. De blev lastet over i trillebøre, som havnearbejderne kørte fra skibene over i heste- eller jernbanevogne, der ventede inde på kajen.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 50024-070.
