1.9 Godteposen

Mere velstående folk både på landet og i byen havde karle og piger ansat til at hjælpe med det grovere arbejde. De kaldtes tyende, og blev gerne ansat på faste skiftedage. Andre valgte at gå ind i sæsonarbejde, hvor lønnen var bedre. Det kunne f.eks. være forårsfiskeri ved kysten, tørveskæring i moserne eller markarbejde i Slesvig. De lokale arbejdsgivere syntes ikke altid, dette var en god ide, som det fremgår af denne avisartikel fra juni 1816:

Kilde:

I disse dage har vi her i Ribe det såkaldte Folkemarked. For de, der ikke kender denne skik, kunne det måske være interessant at vide, hvad der forstås herved.

I juni måned trækker karle og piger fra øerne ved vestkanten og nordfra (op til Ringkøbing) ind til byen og stiller sig på torvet. De, der behøver tjenestefolk, indfinder sig så her for at bese, udvælge og indgå aftale med dem.

For de 3 sommermåneder, hvor de udlejer sig selv til markarbejde, fik en karl de seneste år op til 24 daler, i år derimod 14 daler; og en pige omkring 10 daler.

Antager man, at der heri ligger en medvirkende årsag til vanskeligheden i her at få fast tjenestetyende for nogenlunde tålelig løn, tager man ikke meget fejl. Ved således at leje sig bort for en tid får tyendet næsten lige så meget som de får her, og mere end de på mange andre steder kunne få for et helt års fast tjeneste. De kan så ligge på egen hånd og arbejde for sig selv de øvrige 9 måneder.

Moderniseret uddrag fra Kongelig allernådigst priviligerte Riber Stifts Adresse-Avis (Senere kaldet Ribe Stiftstidende) 14. juni 1816 s. 4.