1.2 Andreas Engsteds erindringer: På lægtersejlads i mine drengeår

Andreas Engsted blev født i 1874 og voksede op på Fanø. Omkring 1950 nedskrev T. Tobiassen Kragelund erindringerne for Andreas Engsted. Heri beskrives den vadehavssejlads, som før anlæggelsen af Esbjerg Havn havde været den dominerende transportform på egnen.

Andreas Engsted fik som 10-årig hyre på en lægter og sejlede mellem Sønderho og Roborg ved Tjæreborg. Løn: Kosten og 10 kr. for 5 måneders arbejde.

Kilde:

Lægterne

I mine drengeår var der stor sejlads mellem Sønderho og Roborghus, det var kun små skibe der kaldtes lægtere der dengang var adskillige af. Så vidt jeg husker var der 10 lægtere, der dengang drev fragtfart mellem Sønderho og fastlandet.

Lægterne var fladbundede, da farvandet var meget grundt, og desuden kunne der kun sejles ved højvande. Sejlrenden var afmærket med stager der havde en kost i toppen, desuden skulle der godt kendskab til at styre skibet, da sejlrenden gik i zik–zak. Sømærkerne stod selvfølgelig langs med det dybe vand, men de mange bugter og sving i sejlrenden fordrede alligevel lokalkendskab.

Disse fladbundede lægtere kunne kun laste nogle få ton.

Om efteråret blev lægterne sat på land - det vil sige, så højt op som højvandet kunne sætte dem op, og derefter rigget af. Alle sejl, stager og vandtønder blev stuvet ned i lasten, hvor det lå vinteren over. 

I begyndelsen af april måned var vinteren gerne forbi og vandet fri for is, og så gik skipperen i gang med at få sin lægter i vandet igen. Dette skulle helst ske med vestenvind, der gav mest højvande, og lægteren kunne da selv flyde ud på det dybe vand. Ude på vandet blev lægteren rigget til, og så blev mandskab antaget til sommerens sejlads.

På lægterne var der gerne to mand: Skipperen selv og en stor dreng.

Den 10-årige Andreas får hyre

I foråret 1884 da jeg var 10 år, fik jeg hyre for sommeren med en sådan lægter. Jeg skulle deltage i alt forefaldende arbejde ombord, dvs. jeg skulle være både styrmand, kok og matros.

Før jeg kunne blive forhyret og komme med ombord, måtte mine forældre søge om at få mig fritaget for skolegang, foreløbig for fem måneder. Tilladelsen blev givet, da mine forældre havde det småt. Fader var skibstømrer og havde haft fast arbejde på skibsværftet i Sønderho, men i den tid blev værftet nedlagt og flyttet til Nordby. Fader måtte da tage alt muligt andet arbejde.

Vi var 6 søskende og måtte derfor tidligt ud at tjene føden. Det gav ikke stor løn. Jeg skulle for sommeren have 10 kroner og kosten, der betød meget for mine forældre, til en dreng i min alder.

Første tur til Roborg

Jeg kom om bord, vi fik rigget til og alt gjort klar til vor første tur til Roborghus efter tørv. Vi fik proviant samlet med til nogle dage, og så dagen derpå ved højvande hejste vi sejlene og lettede anker.

Da skipperen hejste ankeret op, blev jeg stillet hen til rorpinden for at styre. Pludselig råbte han til mig "Op med roret". Jeg havde ikke mindste begreb om, hvad jeg skulle gøre, og råbte tilbage: "A ka et løwt æ roer". Hvorledes ved jeg ikke, men et øjeblik efter gled skibet for fulde sejl efter Roborg til med skipperen ved rorpinden.

Den lille Andreas finder til Tradsborg og Grimstrup

Efter 2 timers sejlads ankrede vi op ved Roborghus, hvor vi begge gik i land. Jeg skulle løbe et par mil ind i landet for at give bønderne besked om, at nu var vi kommet og ville gerne have tørvene så hurtigt som muligt til skibet.

Tørvene var bestilt ved brev. Dengang var der hverken telefon eller cykler, så jeg måtte gå og løbe den lange vej til Tradsborg eller Grimstrup, hvor jeg altid blev godt modtaget hos bønderne og fik noget godt at spise. Kom jeg til byen hen mod aften, da sov jeg i gården om natten, og dagen efter kørte jeg med på torvelæsset til Roborg, og var vi så heldige at komme lige på ebbe, da kørte vi ud til skibet med det samme og fik tørvene fyldt over i lægteren.

Roborghus

Roborghus lå på skrænten lige ned til vandet. Det var en gammel firelænget gård med et langt stuehus. Stald, lade og redskabshus var i 3 længer og sammenbygget med Stuehuset. Desuden var der en stor lagerbygning, der lå et stykke fra gården. I det lange stuehus var der foruden beboelseslejligheden en købmandsbutik og et restaurationslokale.

I nærheden af Roborghus lå der kun to små huse. I det ene boede toldopsynsmanden.

Restaurationslokalet i Roborghus blev meget benyttet af bønderne, der kom med tørv til lægterne.

Der drikkes lidkøb

Straks vi fik højvande, og lægten kunne flyde, kunne vi sejle hjemefter, men det skete også, at vi måtte blive liggende, fordi skipperen skulle med bønderne op på Roborghus for at udbetale dem penge for deres tørv, og så skulle der drikkes lidkøb. Hvis de så kom i gang med at drikke kaffepuncher, da kunne det trække længe ud, ja, sommetider hele dagen og natten med. Kom så endelig skipperen om bord hen på morgenstunden, var han ikke tjenlig til at sejle, før han havde sovet rusen ud.

Besværlig hjemtur

Når endelig søvnen havde illumineret rusen bort, og der var vand, og vinden bar med, kunne vi hurtig sejle hjem, men desværre skete det også, at vi havde modvind, og så måtte vi krydse, det var en meget besværlig sejlads. Værre var det alligevel med blikstille, vi måtte da stage os frem, eller hvis vandet var for dybt, måtte jeg i prammen - en lille båd som vi altid havde på slæb. Jeg fik da et reb fra lægteren og til prammen, og så roede jeg fremad, det gik uhyre langsomt, men alligevel gled vi hjemefter.

Ordforklaring:

Grundt: lavt

Forhyret: ansat

Drikke lidkøb: at fejre handlen ved at drikke noget berusende

Illuminere: at oplyse (i denne tekst: få til at forsvinde)

Let moderniseret uddrag af Andreas Engsteds erindringer. Esbjerg Byhistoriske Arkiv, A 2009, lb 115.